Magasinet M!

Pinlige ting, du ikke skal gøre, når du møder din kærestes forældre første gang

"Jeg fik min mad galt i halsen og kastede op på min tallerken, første gang jeg var ovre til middag."

At møde en kærestes forældre første gang, er ofte forbundet med nervøsitet. Kan de mon lide mig? Ender jeg med at gøre noget pinligt? Har hendes far lyst til at skyde mig med sit jagtgevær? 

Ofte går det heldigvis meget godt. Andre gange.. ja, så går det som for disse fyre, der har delt deres historier om deres værste møde med forældrene. 

Jared

Jeg datede en pige, men det var stadig meget nyt. Vi havde undgået hele den der "er vi kærester" snak i flere uger. Hendes forældre skulle være væk hele dagen, så jeg tog over til hende for sex. Vi var godt i gang, da hendes forældre pludselig kommer hjem. Vi kom i tøjet ret hurtigt, men de var vist godt klar over, hvad vi havde lavet. Hun valgte derfor at præsentere mig som sin kæreste, og forældrene så meget overraskede ud, eftersom de 5 minutter forinden ikke en gang vidste, jeg eksisterede." 

Tim

"Jeg lavede en meget upassende joke foran hele familien. Alle lavede jokes, der var lige på grænsen, så jeg troede ligesom, det bare var sådan, man gjorde, så jeg lavede en joke om hendes mor. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, men moren var rasende. Jeg fik det så dårligt, og jeg turde ikke se hendes familie igen i over en måned. Jeg fandt så senere ud af, at moren faktisk også bare jokede, og det var hendes måde at drille på."

DanReplay

"Jeg fik min mad galt i halsen og kastede op på min tallerken, første gang jeg var ovre til middag."

Luke

"Min high school kæreste og jeg hyggede os hjemme ved hende, da hendes mor pludselig kommer hjem. Vi gik nedenunder og drak kaffe med hende i omkring 20 minutter, og min kærestes trøje vendte med vrangen ud gennem det hele.. Vi opdagede det ikke, før vi gik væk fra bordet igen. Det var akavet imens, men det var helt sikkert akavet efter, da vi opdagede det, for jeg er sikker på, moren også så det."

Pete

"Jeg sværger, det her var ikke en gang min skyld, men alligevel fik jeg skylden. Jeg lod deres hund komme udenfor. De fandt ham efter 20 minutter, men gav mig skylden. Det, der rent faktisk skete, var, at vi tog hen til min kærestes forældres hus, åbnede døren, og hunden løb ud. Jeg havde aldrig været der før. Hendes forældre skreg til mig, at jeg skulle lukke døren, eftersom jeg stod nærmest, men jeg var lidt forvirret, og det gav hunden nok tid til at løbe ud. Jeg synes bare stadig ikke, det var min skyld." 

Tim

"Vi har til middag ved hendes forældre, og de gik begge ud for at gå tur med hunden. Jeg synes, jeg hørte døren blive åbnet og lukket igen. Min kæreste og jeg havde ryggen til døren, men fra døren kunne man stadig se os. Så de gav hunden snor på, og jeg synes som sagt, jeg hørte døren blive smækket, så jeg klappede min kæreste i røven og sagde noget med, at jeg glædede mig til, vi skulle knalde senere. Jeg kan ikke huske, hvad jeg præcis sagde, men det var ikke noget usædvanligt, og hun plejede bare at grine af det. Men som du nok allerede har gættet, var forældrene endnu ikke gået. Så de så altså mig lige spanke deres datter og annoncere, at vi senere skulle have sex. Hendes mor stirrede forfærdet på mig, inden de skyndte sig ud."

Dan

"Vi tog hjem til hendes forældre i en weekend, og på et tidspunkt bad hendes far mig om at køre ham hen til en butik, fordi han skulle købe golfkøller. Det var midt om vinteren. Og som ekstra information skal det lige siges, at hendes mors madlavning ikke er specielt godt for min mave. Så jeg er fanget i en bil med hendes far, og det er bare os to, og jeg kan ikke rulle vinduerne ned. Og jeg kan simpelthen ikke stoppe med at prutte. Jeg ved godt, det er en naturlig ting, og vi alle gør det, men så meget som jeg gjorde det, må han have tænkt, at jeg var syg. Prutterne var lydløse, men desværre kan man ikke sige det samme om lugten. Jeg håber, at han virkelig var forkølet, for så vidt jeg ved, har han aldrig sagt noget til nogen. I hvert fald ikke til mig."

Will

Jeg kørte ind i deres hus. Ja, det lyder ret dramatisk. Middagen var i det hele taget ret ubehagelig for mig, fordi jeg virkelig prøvede at imponere dem. Da jeg endelig kunne tage afsted, kom de ud i indkørslen for at vinke farvel til mig, og jeg kan huske, at imens jeg vinker, tænker jeg "åh nej, er det ikke ovre endnu", lige inden jeg kommer til at køre frem i stedet for at bakke. Jeg ender med at blive en times tid ekstra for at undskylde over for dem."

via GIPHY

ANNONCE

[Kilde: reddit]

Del

Seneste nyt

Annonce