Sådan kan du se porno sammen med kæresten
Der er mange fordomme, når det kommer til porno, men vi kommer med et par tips til, hvordan I som par, kan bruge det til at komme tættere på hinanden
Denne artikel er en sexopgave lånt af Missgreyclub, som er en erotisk medlemsside for singler og par, der søger månedlig inspiration til sexlivet.
Der er mange fordomme, når det kommer til porno. Derfor vil vi gerne åbne op for at bruge det på en måde, så I som par kommer tættere på hinanden fremfor, at det skaber afstand mellem jer. Hvis man bruger porno, for hvad det er, så er det slet ikke så farligt. Porno er ikke virkelighed, men det kan altså sagtens bruges som inspiration.
I denne challenge udfordrer vi jer derfor til at bruge porno i jeres eget sexliv. Hvordan I helt præcist gør det sammen, kan I finde ud af ved at læse med her.
Det praktiske: Hvad skal du bruge?
- En laptop, da den er nem at have med ind i sengen eller flytte rundt (og noget internet) - OBS: Det kan være en god idé at sætte noget papir foran kameraet på din laptop. Man ved aldrig, hvem der kan kigge med.
- Et TV med Chromecast (kan udelades, hvis I ser det på computeren)
- Glidecreme, gerne silikonebaseret, da det er lækrest i konsistensen og i brug - (hvis I bruger dette normalt under forspillet og samlejet)
Sådan forbereder du dig sammen med kæresten
1: Snak sammen og skriv det vigtigste ned
Start med at tale om porno og stil hinanden følgende spørgsmål:
- Hvilken slags porno har I lyst til at se?
- Hvad tænder I på?
- Hvad tænder I absolut ikke på?
Det er vigtigt, at I ved, hvad I går efter, da I kan finde ALT på nettet. Derfor skal I også gerne undgå noget, som tænder den ene eller jer begge helt af. Hvis det er svært at snakke om, så skriv det ned på et stykke papir eller i en besked til hinanden. Det kan være svært at sætte ord på det, når I sidder foran hinanden. I kan også gøre det, at I surfer på nettet hver for sig og finder jeres favorit video, som I efterfølgende viser til hinanden.
2: Vælg den del af udfordringen, der passer bedst til jer
Start det sted, hvor I begge føler jer mest tilpasse. Det skal jo være en god oplevelse for begge parter. Mærk efter, hvad der føles bedst for jer, inden I kaster jer ud i det og start der. Hvis I eksempelvis ikke føler for at røre ved hinanden eller dyrke sex, mens I ser det udvalgte klip, så er det helt ok, at I starter ud med at se klippet uden at gøre mere. Når dette så føles godt for jer begge, kan I bevæge jer videre til udfordringens næste skridt.
3: Udvælg en kategori på forhånd
Det kan være overvældende at klikke sig ind på et pornosite. Derfor er det en god idé, at I udvælger en kategori på forhånd. På den måde undgår I at blive alt for opslugte af udvælgelsesprocessen, når I skal i gang.
4: Vær i nuet
Når I begynder at bruge porno i jeres sexliv, så vær i nuet sammen med din partner. Skyd eventuelle negative tanker til side. I skal se pornoen er et supplement til jeres sexliv. Klippet kører ikke for, at din partner kan forestille sig, at han er sammen med andre end dig eller, at han synes, at pornomodellerne er bedre end dig. Det kører, fordi det er noget, at I begge to tænder på at se/høre, imens I nyder at dyrke hinanden.
Så er det tid til at gøre noget ved det…
1: Sæt jer sammen i sofaen foran fjernsynet eller i sengen med computeren foran jer
2: Gå ind på Pornhub.com eller et andet pornosite, der har et stort udvalg af klip, som eksempelvis Youporn.com, Redtube.com eller Xhamster.com
Hvis I er villige til at betale for klippene kan I klikke ind på Brazzers.com, Naughtyamerica.com eller Realitykings.com. Fordelen ved betalingssites er, at de i højere grad er scenarieorienteret, så hvis I virkelig er tændt på en bestemt kategori, kan oplevelsen blive bedre ved at betale for et klip, som virkelig leverer varen.
3: Find den kategori, som I har udvalgt på forhånd
4: Find et klip, som I begge to gerne vil se. Undgå at tænke for meget over det. Så længe I har overvejet kategorien nøje, kan I sagtens finde et klip, som I begge to tænder på
5: Start klippet og sæt/læg jer godt til rette. Begynd at klæde hinanden langsomt af
6: Når det føles rigtigt, begynder I at røre ved og kysse på hinanden, som I plejer under forspillet
Herfra skulle resten gerne flyde af sig selv. Det er op til jer, om I stopper her eller om legen medfører, at I dyrker sex med hinanden efterfølgende. Har du lyst til at læse flere sexopgaver og få mere inspiration, kan du prøve Missgreyclub gratis 14 dage.