Sex på jobbet
Hvor mange af Womans læsere har haft sex på jobbet? Og hvor mange har prøvet på at få det? Vi har spurgt pigerne og fået et par frække historier samtidig.
87 % af pigerne har haft seksuelle fantasier om en kollega/skolekammerat
"Jeg har studiejob i en købmandsforretning. Jeg har en virkelig lækker kollega og fantaserer nogle gang om hanky-panky på lageret."
"Jeg har tit tænkt på, hvor frækt det ville være, hvis min lærer bad mig blive efter skole og så tog mig på katederet."
"Jeg har fantaseret om én fra et andet og større firma i vores fælles kontorbygning. Vi flirtede lidt på en international konference, som begge firmaer deltog i, men jeg lod der ikke ske mere end det, fordi jeg har en kæreste."
"Jeg fantaserer om en konsulent, der kommer ud til os. Han er superlækker og flirtende, og tankerne går på alt andet end det, han fortæller om."
"Jeg har den lækreste studiekammerat, som jeg bare kunne alt for godt. Han har desværre en kæreste, men det betyder ikke, at jeg ikke kan fantasere om en tur på kopimaskinen en eftermiddag på studiet..."
"Jeg var i praktik, hvor jeg allerede første dag lagde mærke til en lækker kollega. Jeg havde hele tiden lyst til at kigge på ham eller være i nærheden af ham. Åbenbart havde han det på samme måde med mig, for det endte med, at han efter nogle uger sov hos mig. Resten af praktikperioden flirtede og kyssede vi på jobbet og sås i fritiden. Det var vildt pirrende at have så meget lyst til ham hele tiden og at gå og sende blikke bag de andres rygge."
50 % af pigerne har dyrket sex på deres skole eller arbejdsplads
"Da jeg gik på efterskole, knaldede jeg min daværende kæreste på et skrivebord i et klasseværelse. Der var store vinduer ud til gården, og selvfølgelig opdagede nogle veninder os."
"Ja, på min mands arbejdsplads. Han er togfører, og mellem Østerport og Svanemøllen (i København, red.) ligger der nogle spor, hvor togene kan holde i venteposition. En dag, da toget holdt i de spor, havde vi sex i førerrummet på et tog."
"Jeg har dyrket sex på mit gymnasium fire gange - og kun en af gangene var til en gymnasiefest. Min kæreste og jeg har fundet et depot, vi sniger os ud til, hvis historietimerne bliver liiidt for kedelige. Det er frækt, fordi man gør det et sted med mennesker omkring en, men det, jeg elsker mest ved det, er at komme tilbage i klassen, uden at de andre ved, hvad man har lavet."
"Jeg har haft sex på en kældertrappe til en fredagsbar på studiet. Jeg har også haft sex på et kontor og i et ølrum på mit fritidsjob. Nå ja, og da jeg studerede og var i praktik, havde min kæreste (som arbejdede et andet sted på praktikpladsen) og jeg sex i røntgen-arkivet."
"Ikke endnu, men man skulle være et skarn, hvis man inden uddannelsens slutning ikke havde fået en tur på kopimaskinen."
"Jeg har dyrket sex på min arbejdsplads, som var et fitnesscenter. Det var efter lukketid og i dampbadet."
69 % af pigerne har klædt sig sexet for at få en kollega/skolekammerats opmærksomhed
"Jeg klæder mig generelt mere sexet, når jeg ved, at der er mulighed for sammenstød med nogle lækre fyre. Da jeg er sygeplejerske, og de fleste kollegaer er kvinder eller ældre læger, gør jeg mere ud af mig selv, når der er unge lægestuderende på afdelingen."
"Lidt mere nedringet end ellers om tirsdagen, hvor jeg har hans timer."
"Jeg tror, alle kvinder gør det. Man fanger, hvad manden synes om, og prøver at imødekomme det, hvis man er ude efter mere."
"Hver gang konsulenterne kommer, er brysterne godt fremhævet, maven suget ind og den pæne makeup er lagt."
"Som tjener var det let at gøre lidt ekstra - såsom at knappe skjorten op, så kavalergangen kunne ses, når jeg bøjede mig frem, mens vi dækkede op."
"Jeg havde et crush på en medstuderende, så jeg sørgede for altid at se godt ud, når vi havde timer sammen."
"Jeg var lige startet på lægestudiet. Da en lækker fyr på 2. semester hjalp mig i min forvirring den første dag og lovede at hjælpe mig lige så meget de kommende dage, kunne jeg simpelthen ikke lade være. Og mænd, for satan: Det hjalp jo!"