Magasinet M!

Stodder i et supermarked - Del 2

Hvordan scorer man en kassedame?



Det er nu tid til anden og dermed sidste del af artiklen 'Stodder i et supermarked'.
I første del blev i kort introduceret i min til dels skøre, men også geniale ide, om at score kassedamer. Skørt fordi det er unormalt, men genialt fordi en kvinde er en kvinde og et hul er et hul. Om det lugter af fisk, sved eller penge kan vel være det samme - og hvem ved om det måske skulle være overraskende nemt at få fat i?

Jeg ville teste om det overhovedet kunne lade sig gøre, og hvilke overvejelser man egentlig skulle gøre sig, inden man kastede sig ud i det. Kort sagt: Jeg ville gøre alt det hårde arbejde, kun for jeres skyld.
ANNONCE
Stodder i et supermarked - Del 2
Det har været en yderst underholdende artikelresearch, men desværre også utrolig pinlig. Jeg kan lige så godt sige det fra start: At kaste sig over kassedamer, mens offentligheden ser dig over skulderen, kræver særdeles mange hår på brystet. Eller måske bedre, et særdeles stort alkoholforbrug/misbrug, hvilket jeg benyttede mig af - hår på brystet har jeg nemlig ikke mange af.
Jeg har undersøgt
Men inden jeg går i gang, må jeg desværre indrømme, at jeg ikke har afprøvet de i alt 243 forskellige kombinationsmuligheder der findes, med 3 muligheder i hver af ovenstående kategorier. Dette vil i måske mene, er for dårligt og at det er mangel på research, men her må jeg have lov til at forsvare mig selv. København har simpelthen ikke nok kvalificerede kassedamer - jeg ville med glæde have gjort det!

Jeg har i alt brugt over 15 timer på at teste 47 forskellige kombinationer, hvilket burde give et nogenlunde sigende resultat.

Happy Reading - Happy Hunting - No Laughing!

Scorereplikker:
Som skrevet ovenfor, har jeg prøvet i alt 3 forskellige scorereplikker. Mit mål var, at få så mange telefonnumre ud af folk som overhovedet muligt, og derfor var scorereplikken 'Jeg har glemt mit telefonnummer - kan jeg låne dit?', en oplagt mulighed. Det var faktisk replikken jeg brugte første gang, og her kan jeg ikke ligefrem påstå at det gik godt. Jeg sagde det til hende straks efter jeg havde betalt, hvorefter hun blot kiggede surt på mig og tog så de næste varer uden et ord. En pinlig situation hvor følelsen af at alle, bortset fra kassedamen, kiggede på mig. Jeg skyndte mig derfor at samle det jeg havde købt sammen, kigge ned i jorden og ellers hurtigt ud af butikken. Jeg skulle bare væk.

De næste par gange med denne replik skete der dog fremgang. Men om fremgangen har nogen betydning ved jeg ikke - nu kiggede de i det mindste på mig, smilte og tog straks nogle nye varer og førte dem hen til scanneren.
Efter 10-12 forsøg på forskellige kassedamer, uden et eneste nyt telefonnummer på lommen, var modet ved at forsvinde - Men så endelig kom det jeg ventede på. Eller det vil sige, at det næsten kom. En kassedame som med garanti var flere år ældre en mig, smilte sagde: 'Hvor er du sød, men jeg har en sød fyr derhjemme.'
Det var en betydelig fremgang og modet var straks kommet tilbage. Jeg troede virkelig på, at det virkelig kunne lade sig gøre nu. Men desværre gik de sidste par forsøg med denne replik præcis som de første - uden held og i en pinlig situation.

Den næste replik der skulle afprøves, mindede lidt om den foregående, men med et lille twist af supermarked. Sætningen 'Hov der mangler vidst noget på den her bon - dit nummer' skulle nu tages i brug.
Om det var fordi jeg på nuværende tidspunkt var kommet i 'træning' ved jeg ikke. Men denne scorereplik gik betydeligt bedre end den foregående. Før fik jeg ingen telefonnumre - nu fik jeg 4.
5 telefonnumre fra piger som på mit 'chick-o-meter', har et udseende som er betydeligt over den danske standard.
Men ligesom ved den foregående scorereplik, endte jeg også her i et utal af pinlige situationer. I situationen jeg ærgrer mig mest over, samt tydeligst husker, der stod jeg i en særdeles grim, brun og grøn uldsweater med tilhørende haltørklæde, begge fyldt med små broderede elge. Jeg lagde 1,5 liter cola, en pakke Cheese & Onion Pringles, samt en plade Marabou på båndet, og kiggede hende først i øjnene og derefter direkte på hendes to humørspredere. Sagde score replikken, hvorefter hun straks tog telefonrøret og nærmest råbte 'En service medarbejder til kasse 3 - hurtigt tak!'. Hvad der så skete vil jeg ikke komme yderligere ind på, men jeg kom ud af butikken uden hverken cola eller chips.

Flere (læs: rigtig rigtig mange) gange havde jeg nær sagt stop. Jeg var endt i flere pinlige situationer end de fleste ønsker sig, og havde simpelthen ikke brug for mere cola, Pringles, Marabou, pålæg, eller for den sags skyld noget af alt det andet jeg købte. Det eneste jeg faktisk kunne bruge var ølene - men der er altså visse grænser for, hvor mange øl jeg gider have stående på mit værelse. Flotte er de jo ikke ligefrem!
Men på trods af ovenstående tog jeg mig sammen. Jeg kunne ikke stoppe nu - At gå 2/3 af vejen, for derefter at give op, ville være direkte til grin. Det ville jeg ikke selv kunne leve med, og jeg måtte bare tænke på den muligvis gode historie der ville komme ud af det til slut - netop denne.

Den sidste scorereplik der skulle afprøves, var mere end grænseoverskridende de første par gange, end noget andet jeg har prøvet i lang tid. Men jeg må sige at det var artikelresearchens helt store overraskelse. Den fik samtlige kassedamer til at grine og/eller smile - men desværre havde den samme effekt på alle andre som hørte hvad jeg sagde, og flere pinlige situationer dukkede op.

John Elton: 'Vil du gå med mig hjem for 500 kr.?'
Kassedamen: 'Nej!'
John Elton: 'Årh, kom nu - Jeg har brug for pengene!'

Men som sagt var denne scorereplik, hvis man kan kalde den det, den helt store overraskelse. Jeg fik i alt 7 telefonnumre. Jeg var glad, jeg var stolt, jeg var hamrende lykkelig! At få piger til at grine, er kilden til alt godt.

Tøjvalg:
Jeg fandt hurtigt ud af, at mit tøjvalg havde en enorm betydning. I alt prøvede jeg 3 forskellige sæt tøj. Men da kassedamen ikke kan se hvad man har på fødderne og/eller benene, var det kun overkroppens påklædning der blev ændret på. Jeg prøvede ovenfornævnte uldsweater med tilhørende halstørklæde, en rød hættetrøje med teksten: 'Funkadelic', samt skjorte og blazer.

Ja, der er ikke meget at sige her - De mest pinlige oplevelser opstod med uldsweateren og derefter hættetrøjen. Ja, det var faktisk kun med skjorte og blazer på, jeg fik lokket telefonnumre ud af pigebørnene.   

Indkøbsvarer:

Hvad man placere på båndet, har ligesom tøjvalget en stor betydning. Cola, Pringles og en plade Marabou giver i hvert fald ikke udsigt til Alperne.
En kasse øl derimod viser at man går i byen, og elsker at have det sjov. Og er man så heldig at pigen man står foran, har den selv samme hobby mht. alkohol og byture, kan netop dette hurtigt blive en god ting.
Men er man mere til det sikre, ser de fleste piger hellere en fyr med mere styr over hverdagen, og uden så meget fest og farver. Ja - jeg kom i hvert fald frem til at mælk, brød og pålæg, var den helt store vinder. Præcis hvorfor ved jeg ikke, men at ligne en udeboende der spiser nogenlunde sundt, er nok bedre end en hjemmeboende med en cola i hånden, og en stor hvid bums på næsen, som næsten trykker sig selv.
Af mine i alt 11 udleverede telefonnumre, var 2 med en kasse øl på båndet og de resterende 9 med mælk, brød og pålæg.

Supermarked:
Med hensyn til valg af supermarked, var der næsten ingen forskel. Pigerne reagerede stort set ens, og jeg tror det var tilfældigt at jeg fik en smule flere telefonnumre udleveret i Fakta, end i Super Best og Irma.
Dog kan jeg konkludere at de københavnske tøsebørn er betydeligt kønnere i Irma end i de to andre supermarkedskæder. Hvorfor ved jeg ikke, men pigerne i fakta var generelt på grænsen til fed, hvorimod de i Irma nærmere var erotisk buttede eller direkte hotte.

Generelt:
Jeg havde besluttet mig for, at teste forskellige måder at føre mit blik på. Jeg ville se tøsebørnene i øjnene, se dem på patterne eller slet ikke se på dem. Og her var der overhovedet ingen tvivl eller overraskelser. At se pigerne i øjnene var med alle 11 telefonnumre, en tydelig vinder. Men jeg må så sige, da ingen af de to andre muligheder gav resultat, kommer synet på patterne ind på en klar andenplads. Patter er og bliver mere interessant end tyggegummi, cigaretter og andet sjov der ligger ved siden af kassen!

Konklusion:
Skal i derfor score en kassedame, skal i være pæne i tøjet, ikke købe chips, cola eller alkohol, men derimod sunde hverdagsting. At ligne en der bor hjemme hos mor og far, har langt fra samme succes som en udeboende.
Hvilken form for scorereplik i vil bruge er op til jer - Det eneste jeg kan kun anbefale er, at i får pigebarnet til at grine, og at i kigger hende i øjnene (ingen andre steder!)

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: 'Happy Hunting!'

Af to årsager findes der ingen billeder af hændelserne - for min og kassedamernes skyld - Dem må i have til gode. Og af selv samme grund, har jeg ikke haft kontakt til nogle af kassedamer efterfølgende. Så er det på plads!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE