Magasinet M!

Training Day får en prequel

Har vi brug for det?

Du husker nok det skarpe politidrama fra 2001, hvor Denzel Washington karakter Alonzo Harris skal skole en rookie-narkobetjent spillet af Ethan Hawke på en daglig rutine gennem deres belastede narkoområde. 

En vaskeægte klassiker, som også gav Washington en Oscar!

Men en af de ting, som gjorde den så interessant, var netop, at den var meget niche-agtig og meget fokuseret på udviklingen af de to karakterers udvikling gennem forløbet - det er lidt sådan en slags genistreg, man ikke kan lave to gange.

Ikke desto mindre har Warner Bros. nu lagt i ovnen til at lave en prequel til Training Day.

Manuskriptforfatter Nick Yarborough skal lave historien, som skal foregå et årti inden begivenhederne i den originale film. Her skal filmen fokusere på Alonzo i 1992 to dage før Rodney King-sagen fik sin afgørelse og Los Angeles-oprørene brød ud. 

Indtil videre er der ingen information om skuespillere eller hvem der skal spille den unge Alonzo.

Hvad siger folket - skal man ikke lade en klassiker være en klassiker?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce