Undersøgelse: Kvinder finder mænd feminine, hvis de ejer en kat
Et smut forbi den lokale dyrehandler?
Det kan være svært at knække koden til succes på diverse datingapps, men en ny undersøgelse fra Colorado State University er blevet udgivet, og der er et par tricks til dig.
Hovedresultatet?
Kvinder er mindre tilbøjelige til at swipe til højre på en mand, som har en kat med i billedet.
Du tænker måske, at du kan vinde lidt dyrepoint, hvis du smider gamle Snebold med ind i billedet - men næh nej, de er røvligeglade.
Flere end 700 kvinder i alderen 18 til 24 år blev vist fire billeder af mænd - to med og to uden katte.
Kvinder afviste billeder af mændene med deres katte og blev kategoriseret som mindre maskuline og mere neurotiske.
Ud fra undersøgelsen har forskerne lavet en midlertidig tese om, at mænd, som holder en kat i deres Tinder-billeder kategoriseres som mere feminine og ikke-datevenlige.
Av for den.
Men igen, undersøgelsen viste også, at 47 procent af testpersonerne var hundemennesker - så måske de bare hader de små pelsede psykopater?
Hvem ved..