Vidste du det her? 13 fantastiske facts om Tour de France
Vidste du, at det faktisk var nummer fem, der vandt i 1904? Se her hvorfor og få 12 andre vilde fun facts om Touren
Årets Tour de France er nr 103 af slagsen, og startede lørdag den 2. juli i Mount Saint-Michel i Normandiet og vil slutte søndag den 24. juli i Champs-Élysées i Paris.
Turen anses som verdens største årlige sportslige event.
Det er forbudt at drikke alkohol, mens man sidder i sadlen, da det bliver anset som en form for doping, men indtil 60'erne var det meget normalt at tage en dram under løbet for at dulme smerterne.
Prøv lige at skylle ud i toilettet 41 gange. Done? Nu ved du, hvor meget sved rytterne sprøjter ud i løbet af hele løbet.
Tour de France i 1919 var løb, der satte mange rekorder. Af den negative slags.
På grund af 1. Verdenskrig var vejene mildt sagt temmelig dårlige, og det resulterede i, at kun 10 ryttere gennemførte løbet. Og det tilmed med den laveste gennemsnitsfart nogensinde på blot 24,056 km/t.
Belgiske Firmin Lambot løb med sejren, og da den gule førertrøje blev indført det år, var han dermed den første, der kunne tage sådan én med hjem.
Disse ryttere har de seneste 10 år stået på podiet iført den gule trøje med de dejlige podiepiger i Champs-Élysées.
2015: Chris Froome
2014: Vincenzo Nibali
2013: Chris Froome
2012: Bradley Wiggins
2011: Cadel Evans
2010: Andy Schleck ( Egentlig var Contador vinder, men han fik frataget titlten, fordi, fordi en test viste, at hans blod indeholdte clenbuterol. Han påstod, nogle havde puttet det i hans bøf.)
2009: Alberto Contador
2008: Carlos Sastre
2007: Alberto Contador
2006: Óscar Pereiro (Floyd Landis var egentlig vinder, men blev også taget for doping senere)
Hvis du tror, at lidt doping i dag er en stor skandale, så er det fordi, du ikke ved, hvad skandaler er.
I historiens andet Tour de France i 1904 blev i alt 12 ryttere diskvalificeret. Heriblandt samtlige etapevindere og nummer 1-4 i den samlede stilling.
Det skyldtes blandt andet, at de havde taget toget, fået medhjælpere til at overfalde konkurrenterne og lavet lidt hærværk på de andres cykler. Derfor endte nummer fem, Henri Cornet, faktisk som nummer et.
I gennemsnit forbrænder rytterne 5.500 kalorier per etape på Touren. Det svarer til 924 Carlsberg gennem alle 21 etaper, så de kan roligt drikke igennem til afslutningsfesten.
Hvis vi siger, at rytterne i gennemsnit smider pedalerne 90 gange rundt i minuttet, når de i alt at træde dem rundt 486.000 gange på hele Touren. Hvis du begynder at tælle nu, kan du ringe om en uge, når du er færdig.
I adskillige år var Armstrong urørlig på toppen. Det samme gjaldt Contador i sin storhedstid. Men i 1989 var det helt anderledes. Dengang vandt amerikanske Greg Lemond samlet med blot otte sekunder ned til franske Laurent Fignon.
Bonusinfo: Da Lemond vandt havde han 35 hagl siddende i kroppen efter en jagtulykke.
I 1947 vandt franske Jean Robic Touren. Med lidt kreativ hjælp. Når han ramte toppen af et bjerg, fik han naturligvis et par vandflasker til at slukke tørsten. Troede man.
Robics vandflasker indeholdte i virkeligheden rent bly, så der kom mere vægt på cyklen til nedfarten.
Cykelrytteren Eddy Merckx er den eneste, der samme år har vundet både den samlede stilling, pointkonkurrencen og bjergkonkurrencen i Tour de France.
Der er i alt fire ryttere, der er døde under Touren. To i styrt, én efter at have taget amfetamin og én af ukendte årsager på hviledagen (!).
Lance Armstrong vandt syv titler i streg fra 1999 til 2005, men blev frataget dem på grund af doping. Hvis Chris Froome vinder i år, vil det derfor være første gang siden 1995, at en rytter løber med sejren to år i streg.