Voldtægt, tortur og mord: Nordkoreansk fængselsvagt afslører hvor sindssyge landets dødslejre er

Lim Hye-jun får stadigvæk gåsehud, når hun tænker tilbage på, da to brødre kortvarigt lykkedes med at flygte fra den gigantiske koncentrationslejr i de nordkoreanske bjerge, hvor hun arbejdede som vagt. Syv af brødrenes familiemedlemmer blev slået ihjel på stedet som hævn, og flere fanger blev tæsket som en slags kollektiv afstraffelse, for at de lod brødrene flygte.

Nogle uger senere blev vagter og fanger beordret om at samle sig, da de to brødre, hvis kroppe nærmest var uigenkendelige som følge af tortur, blev slæbt ind bag pigtrådshegnet igen. De var blevet fanget i Kina og sendt tilbage til det undertrykkende regime.

Til Daily Mail fortæller Lim Hye-jun nu detaljeret om sin tid som fængselsvagt.

- De to brødre blev halshugget foran alle, siger hun og fortsætter:

- Alle skulle overvære det som en slags advarsel mod ikke at forsøge at flygte. De andre fanger skulle derefter kaste sten på dem.

Lim var dengang kun 20 år. Hun blev så traumatiseret af hændelsen, at hun ikke kunne spise i flere dage. Alligevel var det kun én ud af mange forfærdelige episoder, hun så i løbet af sine syv år som fængselsvagt. Episoder, der inkluderede rutinedrab, tortur og voldtægt af politiske fanger, der var erklærede fjender af landet.

Engang fik en kvinde flået tøjet af og blev uden videre sat ild til, fordi hun havde irriteret en anden vagt under en afhøring.

- De ser dem ikke som mennesker, men som dyr, siger Lim, der selv endte i fængsel, efter hun blev taget i at handle med Kina.

Hun giver nu et unikt indblik i "dødslejrenes" rædsler, hvor det vurderes, at ialt 200.000 personer i dag bliver holdt fanget. Lims afsløringer kommer i kølvandet på, at spændingerne gennem den seneste tid er steget på den koreanske halvø. Donald Trump presser Kina til at tage handling på nabolandets advarsler med, at en mulig stor konflikt er under opsejling, hvis ikke Nordkoreas forsøg på at udvikle atomvåben bliver løst gennem diplomati.

Lim Hye-jun er den første kvindelige fængselsvagt til at tale åbent om sine oplevelser.

- Vi blev manipuleret til ikke at følge sympati for fangerne. Vi fik fortalt, at de havde begået forfærdelige forbrydelser. I dag ved jeg, at det var normale personer, så jeg føler mig meget skyldig, siger hun.

Siden Kim Jong-un kom til magten, efter hans far, Kim Jong-il, døde for seks år siden, viser satellitbilleder, at de barbariske lejre formentlig er vokset, selvom regimet selv afviser lejrenes eksistens.

Lim begyndte selv at arbejde i Camp 12, en indhegnet lejr nær den kinesiske grænse, som dyrker majs og peber, da hun var 17 år gammel. Her blev vagterne hjernevasket to gange om ugen, hvor de fik fortalt, at de ikke skulle se fangerne som mennesker.

- Selv hvis en vagt kørte hen over et barn, blev de ikke straffet, siger Lim og fortæller, at de fleste af Camp 12s fanger var kvinder og børn.

- Hvis mænd var sunde og raske, blev de sendt ud for at arbejde i minerne, hvor de blev brugt som en engangs-arbejdskraft. Mange døde og led psykisk.

En af lejrenes overlevende fortæller yderligere til Daily Mail, at der ofte skete ulykker, da fangerne arbejdede på døgndrift.

- Engang døde 300 mennesker i en gaseksplosion. Vagterne lukkede blot for tunnellerne, hvor andre - stadig levende - var fanget for at stoppe ilden og gassen i at sprede sig, siger den overlevende.

Hundredvis af mennesker er angiveligt også døde under udhulningen af tunnellerne i Mount Mantap. Efter at have testet atomvåben skulle de bagefter rydde de forurenede områder.

Lim fortæller yderligere, at de mandlige vagter misbrugte kvinderne i lejrene ved at have det, de kaldte "affærer", med dem.

- Det var egentlig voldtægt, fordi fangerne ikke måtte sige nej, siger hun.

Hvis kvinder blev gravide, blev de tvunget til at få en abort eller blev dræbt af en dødelig indsprøjtning, og hvis graviditeten var kompliceret, blev babyerne slået til døde eller begravet levende.

Ifølge Lim blev fanger - selv efter deres død - nægtet at blive menneskeliggjort.

- Alle ligene blev bare stablet på samme sted. Der var ingen respekt og ingen begravelse. Efter en uge blev de så brændt, siger hun.

Fangerne bærer eks-militæruniformer og sandaler lavet af dæk. De sulter og overlever ved at spise små portioner af majs og salt. Hvis nogen bliver taget i at stjæle mad fra marker eller frugthaver, bliver de enten slået til døde eller låst inde i en celle, der er for lille, til at man kan stå oprejst i den.

- Da jeg ankom til lejren var det som taget ud fra en horror-film, siger Kang Chol Hwan, en eksfange, der som niårig blev sendt til koncentrationslejren i Yodak, efter hans bedstefar var blevet beskyldt for at have gjort oprør mod regimet.

- Jeg så engang en film om Auschwitz, og jeg kunne pludselig relatere til situationen, fortsætter han.

Selvom mange fanger dør af underernæring i løbet af de første par måneder, sad Kang Chol Hwan indespærret i hele 10 år. Men han var konstant sulten.

- Vi fik aldrig proteiner, så vi fangede i stedet slanger, rotter og insekter, siger han og fortæller om en episode, hvor han blev tvunget til at se en gruppe af folk blive hængt, som han herefter skulle kaste sten på.

- De lod bare ligene hænge, så kragerne til sidst kom og åd kødet, fortsætter han.

Selvom regimet afviser, at koncentrationslejrene findes, fortæller afhopper og tidligere leder af det ledende regeringspartis ungdomsfløj, Noh Hui Chang, at alle landets indbyggere ved, at de eksisterer.

- Det er frygtens regime. Alle er rædselsslagne for, hvad der kan ske, siger Chang, der flygtede fra en af lejrene i 2014.

En anden tidligere vagt, Ahn Myung-Chul, siger, at man er heldig, hvis man får lov til at dø.

- Det her er moderne slaveri, og folk er blevet tortureret i årtier, siger han.

I løbet af de første tre år som fængselsvagt var han hjernevasket til at tro på regimets propaganda, og han slog fangerne og brugte dem til at udøve kampsport på. Så en dag, hvor han kedede sig og snakkede med fangerne, gik det pludselig op for ham, at der var tale om uskyldige folk.

Han fortæller, at nogle af vagterne nød at torturere de indsatte. En dag dræbte hans chef en ældre fange på en murstensfabrik ved at smadre en jernstang imod hans hoved.

- Han blev aldrig straffet for sin handling, fortæller han.

Vagterne kunne endda arbejde sig op i hierarkiet gennem mord.

- En mand slæbte to mænd og tre kvinder hen til hegnet, skød dem og hævdede herefter, at han opdagede dem i at ville flygte. Han blev belønnet med en adgang til et af landets top-universiteter, siger Ahn Myung-Chul.

For at opnå forsoning for sine tidligere handlinger fører Ahn den dag i dag kampagne imod koncentrationslejrene - inklusive den, hvor hans mor og søster i dag sidder fanget i.

- Jeg ville ønske, at jeg ikke kendte til detaljerne, men jeg ved, hvordan de har det, siger han trist.

Tilbage til Lim Hye-jun, der i dag er i starten af 40'erne og bor i Seoul, Sydkorea. Hun sad kort tid i fængsel, men besluttede sig for at flygte for 15 år siden, da hun blev tvunget til at gå parade foran mandlige vagter. Nøgen.

Hun frygter, at koncentrationslejrene er blevet værre, siden hun forlod landet, og er rasende på systemet, hun engang var så loyal overfor.

- Jeg føler mig forrådt af lederne, som løj over for os. Vi fik fortalt, at vi ikke skulle se de her folk som mennesker. Nu er jeg traumatiseret, siger hun.