1. klasses mutanter
Endelig en 'voksen' superheltefilm.
Da vi første gang hørte om den nye X-men-film, tænkte vi umiddelbart "Yes!". Også på trods af, at den sidste film i serien var en stor skuffelse sammenlignet med de to første. Siden kom det frem, at der ville være tale om prequel med undertitlen "First Class". Og straks begyndte vi at frygte det værste og forestillede os en 'X-men møder High School Musical-film'. Men sådan forholder det sig heldigvis slet ikke.
January Jones som den überlækre mutant Emma Frost
I X-Men: First Class følger vi Erik Lehnsherrs (Magneto) jagt på hævn over sin mors morder, Sebastian Shaw (spillet af en formidabel Kevin Bacon). Undervejs får vi meget mere at vide om den mægtige mutant og hvorfor hans had til menneskeheden er så enormt. Og det er netop her, at X-Men: First Class skiller sig ud fra de foregående film - netop ved at være langt mere karakterdrevet end nogen anden marvel-superheltefilm. I stedet for at fokusere på hvilke spraglede dragter, de har på, prøver filmens instruktør Matthew Vaughn og skildre de forskellige personer og deres indre dæmoner. Det gør, at den føles betydeligt mere voksen på trods af filmens undertitel - First Class.
Magneto har aldrig været sejere. Wolverine får kam til sit (store) hår.
En anden ting, der adskiller X-men: First Class fra mange andre typiske Hollywood blockbusters er, at den lader det være op til tilskueren, om Magneto er ond eller god. Noget som man desværre ser alt for sjældent i dag. Og netop Magneto er denne X-Men-films Wolverine - plaget og pissesej. Det sidste kommer især til udtryk i en barscene, der minder overraskende meget om en scene fra Inglorious Basterds. Men bare rolig, du bliver ikke snydt for Wolverine, der optræder ganske kort, men uforglemmeligt, i en af filmens sjoveste scener.
X-Men: First Class er en voksen, velfortalt og vanvittig flot superheltefilm, der fortjener at blive sommerens helt store hit.
5 ud af 6 stjerner