Magasinet M!

10 fede albums, du skal tjekke ud i august

Kanye West gæster stjerne-R&B-sangers nye skive, og dyster sangerinde kendt fra Game of Thrones-soundtracket tager dig med til den mørkeste afgrund. Vi giver dig 10 albums, du ikke må misse i august.

10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Chelsea Wolfe - Abyss

Hvornår: 7/8

Hvorfor: Fordi hendes sidste album var sindssygt stemningsfuld og nåede soundtracket til Game of Thrones med sangen Feral Love.

Hvor kan jeg opleve hende: Loppen, København, 6. november.

Hør hele Chelsea Wolfes kommende album her

10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Mac DeMarco - Another One

Hvornår: 7/8

Hvorfor: Fordi Mac DeMarco er indiens svar på Jack Johnson. Selvom der kun er tale om en mini-LP, er han notorisk kendt for at få gode anmeldelser, så denne skal helt sikkert også tjekkes ud.

Hvor kan jeg opleve ham: Store Vega, København, 19. september.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Go Go Berlin - Electric Lives

Hvornår: 21/8

Hvorfor: Fordi Silkeborgbandet spiller potent, iørefaldende poprock og er noget af det bedste, Danmark har at byde på inden for genren.

Hvor kan jeg opleve dem: Bl.a. på Smukfest, Skanderborg, 5. august.

10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Carly Rae Jepsen - E-MO-TION

Hvornår: 21/8

Hvorfor: Fordi hun er pisse flot, og så kan man jo håbe på, at albummet indeholder et lige så stort hit som Call Me Maybe

Hvor kan jeg opleve hende: Du skal sgu helt til Asien for at opleve hende den kommende tid, hvor hun giver to koncerter.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Method Man - The Meth Lab

Hvornår: 21/8

Hvorfor: Fordi gangstarapperen stadig er en af de største inden for genren, selvom han ikke har udgivet noget solo siden 2006. Det bliver spændende at se, om hans meth lab kan levere varen.

Hvor kan jeg opleve ham: Han spiller et par koncerter i Paris til september, men ellers er der ingen datoer i nærheden.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Beach House - Depression Cherry

Hvornår: 28/8

Hvorfor: Fordi drømmemagerne fra Baltimore udgav et af 2012s bedste albums med Bloom, og de første toner fra Depression Cherry lyder som om, at det også kan blande sig i toppen, når priserne for årets albums i år skal uddeles.

Hvor kan jeg opleve dem: De spiller en allerede udsolgt koncert i Store Vega, København, 13. November.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Destroyer - Poison Season

Hvornår: 28/8

Hvorfor: Fordi forsanger Dan Bejar har en af de bedste stemmer i indie-genren. Og tilsat sax, strygere og virkelig melankolske toner går det hele op i en højere enhed.

Hvor kan jeg opleve dem: Pumpehuset, København, 20. november.

10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Foals - What Went Down

Hvornår: 28/8

Hvorfor: Fordi de engelske, dystre, dansable indie-rockere for alvor kom på verdenskortet med sidste album, Holy Fire. Og de ser ud til at fortsætte i samme stil på What Went Down.

Hvor kan jeg opleve dem: Store Vega, København, 10. september. 

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
The Weeknd - Beauty Behind the Madness

Hvornår: 28/8 

Hvorfor: Fordi 25-årige Abel Tesfaye er en af de største R&B-sangere i øjeblikket. Og med gæsteoptrædener af Kanye West og Ed Sheeran kan Beauty Behind the Madness godt vippe Miguels Wildheart af pinden som årets bedste i genren.

Hvor kan jeg opleve ham: Indtil videre må du væbne dig med tålmodighed, indtil han tager på Europa-turné.

ANNONCE
10 fede albums, du skal tjekke ud i august
Young Thug - HiTunes

Hvornår: 28/8

Hvorfor: Fordi Young Thugs mainstreamrap er både fandenivoldsk og voldsomt catchy, og at dømme ud fra sangene fra HiTunes, der ligger på Youtube, bliver det lige så pisse fedt, som hans Barter 6-album, han udgav tidligere på året.

Faktisk er det tredje album fra rapperen i år. Der kan man tale om produktivitet.

Hvor kan jeg opleve ham: Store Vega, København, 23. august og Train, Aarhus, 24. August.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce