Magasinet M!

6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for!

2010 bugner af remakes. Her er seks stykker, som du bør tjekke ud...

 

A Nightmare on Elm Street

mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

En gyser-remake, der har været ventet længe af hardcore fans. Den første Nightmare on Elm Street kom i 1984 og skræmte livet af alle teenagere, der vovede sig i biografen for at se manden med det smukke ansigt og pæne negle. Freddy Krueger, som den hyggelige seriemorder hedder, slår sine ofte ihjel igennem deres drømme/mareridt. Vi gætter på, at der var mange, der ikke var glade for at lægge sig til at sove efter at have set filmen. D. 15.07-10 har den så premiere i Danmark. 2010-udgaven er instrueret af musikvideo-instruktøren Samuel Bayer og har relativt ukendte skuespillere i de bærende roller. Det betyder, at vi som seer ikke har en jordisk chance for at gætte hvem, der dør og hvem der overlever. Genialt.

 

ANNONCE

 

The Wolfman

 

I det kommende nummer af mmm-mag anmelder vi DVD-udgaven af The Wolfman, som er bygget over originalen af samme navn fra 1941 (billedet til højre). Ingen tvivl om, at der er sket meget på effekt-fronten siden dengang, og 2010'erens budget er da også på hele 150 millioner dollars. Det var nemlig forventet at filmen ville blive årets første store 'blockbuster' - et udtryk, der bruges om en film, der forventes at lokke et stort publikum i biografen. Desværre for filmens producenter formåede filmen dog langt fra at tjene sig selv ind, da det kun lykkedes den stjernespækkede film at hive "sølle" 62 millioner hjem i guds eget land, USA. Til sammenligning har en anden blockbuster, Iron Man 2, i skrivende stund omsat for hele 300 millioner dollars.

 


Se traileren til 2010-udgaven herunder.

 

ANNONCE

 

 

(Læs DVD-anmeldelsen i det nyeste mmm-mag, som udkommer torsdag d. 17.06-2010)

 

Clash of the Titans

mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

Clash of the Titans anno 1981

Da producenterne bag Clash of the Titans så 3D-filmen Avatars kæmpe succes besluttede de sig naturligvis for at hoppe med på 3D-bølgen. Blot 8 uger før premieren besluttede filmens producere sig derfor for at konvertere filmen til 3D og på den måde skrue billetpriserne yderligere op. Avatar har været 14 år undervejs, da instruktør James Cameron ventede på den helt rigtige teknologi og var selv med til at udvikle en helt ny kamera-teknologi, så filmen som den første nogensinde kunne optages i ægte 3D og ikke blot konverteres, som Clash og the Titans blev det. Resultatet blev da også derefter, hvilket fik stort set alle anmeldere til at anbefale filmen i almindelig 2D.

 

Se traileren til Clash of The Titans 2010 her:

 

 

 

 

                                                                                          

 

The A-Team

ANNONCE
mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

Denne måneds bio-film i mmm-mag er en remake bygget over 80-serien af samme navn. The A-Team handler om en gruppe tidligere elite-soldater, der bliver uskyldig dømt for en forbrydelse, de (naturligvis) ikke har begået. Som det var tilfældet med The Wolfman er filmens budget også her brugt på computer-effekter. Nogle vil endda mene, at man får for meget af det gode. Læs det nye mag torsdag, for at se hvor mange stjerner filmen får.

 

ANNONCE
mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

Det originale A-Team

Karate Kid

mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

Den originale Karate Kid fra 1984

Den originale Karate-Kid blev på trods af et meget sparsomt budget et kæmpe hit og fænomen, da den udkom i 1984. Filmen handler om den unge Daniel Larusso (spillet med stort hjerte af Ralph Macchio), der møder og bliver trænet af karate-mesteren Mr. Miyagi - det menneskelige svar på Master Yoda fra Star Wars-filmene. I 2010 blev det så denne klassikers tur til en remake. Rollerne som Mr. Miyagi og Daniel Larusso er overtaget af henholdsvis Jackie Chan og Will Smiths søn Jaden Smith. Ud fra traileren var der ikke de store forventninger til filmen herfra, men efter weekendens premiere i USA, hvor filmen blev positivt modtaget af de nordamerikanske anmeldere, er vores forventninger steget en smule. Faktisk formåede filmen i åbningsweekenden alene - på trods af et relativt lavt budget på 40 millioner dollars - at omsætte for hele 56 millioner. Dermedknock-outede den bl.a. The A-Team, som blot hev 26 millioner hjem samme weekend.

 

ANNONCE

 

Piranha - 3D

mmm.dk - 6 film-remakes, du ikke må snyde dig selv for! mmm.dk

Piranha (1978)

Senere på året udkommer Piranha 3D, som er en remake af den gamle klassikker fra 1978. I tidens ånd bliver den nye version, som navnet røber, en 3D-udgave. Den originale Piranha var en tydelig kopi af Steven Spielbergs Dødens Gab. Bare tjek plakaten. Og ser man den i dag, vil man nok synes den er mere morsom end uhyggelig. Vi glæder os dog til at se den nye udgave, når den udkommer til efteråret.

 

Bonusinfo: James Cameron (Avatar, Aliens, Terminator) instruerede første halvdel af efterfølgeren, Piranha 2, inden han blev fyret af producenten, som selv overtog og præsterede at lave 80'ernes måske dårligste film.

 

Se Piranha 3D-traileren her:

ANNONCE

 

Del

Seneste nyt