Magasinet M!

90'er-legenderne Beavis & Butt-Head vender tilbage i ny tv-serie

Legendarisk.

Husker du de to kogerhoveder Beavis & Butt-Head fra 90'erne? 

Fuldstændig blæste oven i knoppen og klar på at fucke ting op i hverdagen med slackermentalitet - ah, the sweet 90s. 

Den dynamiske duo har fået nyt 'hjem' hos Comedy Central, hvor skaber Mike Judge vil lave en reboot af den populære animationsserie.

Aftalen mellem Judge og Comedy Central går ud på, at han har fået grønt lys til to sæsoner med mulighed for spin-offs og specials. 

Judge har igen frie kreative tøjler og skal både producere og skrive, såvel som lægge stemme til Texas-drengene igen.

Hans kommentar til det hele?

"Det virker til at være tiden til at blive dum igen" - og ja, i disse tider trænger vi sgu til noget solid koger-underholdning.

Selve konceptet var i første omgang Judges lille kortfilm, Frog Baseball, hvor verden for første gang så Beavis and But-Head. 

MTV så gyldne muligheder og forvandlede det til en tv-serie, som strakte sig over syv sæsoner fra 1993 til 1997 - med et enkelt gensyn i en ny sæson i 2011.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce