Magasinet M!

Abeskøn underholdning

Undskyld, vi kunne ikke lade være. Men faktum er, at Abernes Planet: Revolutionen underholder fra første abebrøl til sidste skudsalve.

Abernes Planet: Revolutionen foregår 15 år efter begivenhederne i den første film. Den menneskeskabte virus har slået stort set hele jordens befolkning ihjel. De intelligente aber, derimod, stortrives i den nye verdensorden og har formået at opbygge et fredligt samfund i en skov uden for San Francisco. En fred, der ophører, da en gruppe overlevende mennesker på jagt efter en generator i skoven pludselig står ansigt til ansigt med aberne. Herfra eskalerer begivenheder og leder op til episk slag, der nagler dig fast til biografsædet.

ANNONCE
20th Century Fox - Abeskøn underholdning 20th Century Fox

Ser man på den helt store sequel-trend i Hollywood, kan det ikke komme som den store overraskelse, at Abernes Planet: Oprindelsen fra 2011 får en efterfølger. Overraskelsen ligger i, at toeren overgår den første film på alle punkter. Dét er en sjældenhed. Andy Serkis, som via livagtig CGI og motion capture spiller abernes leder Caeser, spiller igen-igen helt eminent. Faktisk er de computerskabte abers udtryk langt mere levende, sammenligner man med de skuespillere/mennesker, de spiller overfor. Oh, the irony.

ANNONCE
20th Century Fox - Abeskøn underholdning 20th Century Fox

Det tager lige lidt tid endnu engang at skulle vende sig til, at aberne kan tale. Det er lidt ligesom med 3D-brillerne: Efter 10 minutter skænker man det ikke længere en tanke. Og nå ja, nu hvor vi er ved 3D: Vi anbefaler, du ser den i almindelig 2D og sparer de ekstra mønter, som 3D-udgaven koster. Penge du med fordel kan bruge på en stor cola - eller øl.

Med eminent abe-skuespil, medrivende actionscener og en spændende historie, kan vi ikke andet end give Abernes Planet: Revolutionen vores varmeste anbefalinger.

5 ud af 6 stjerner




ANNONCE
Del

Seneste nyt