Bedugget julehygge: Se traileren til årets øl-julekalender med Breinholt og co.
Årets ølsmagning på Viaplay!
Mange var i år lidt i tvivl om, hvorvidt vi ville få Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Bertelsen at se igen som et par beduggede ølentusiaster, der forsøger at sige bevingede ord om 24 forskellige specialøl - samtidig med at de indtager svimlende mængder alkohol på kort tid og stadigvæk skal agere værtspotentiale.
Som altid en sand fornøjelse - og heldigvis blev det for nyligt bekræftet, at de vender stærkt tilbage.
Denne gang på et nyt format og en ny platform - Breinholts Julekalender rammer Viaplay d. 1. december og vil opdateres med et afsnit om dagen.
Naturligvis er alle afsnit igen optaget over én dag - så promillen rammer samme kurve som den stigende julehygge!
Du kan netop nu se første trailer til Breinholts Julekalender og få et smugkig på stemningen og øllene: