'Blade Runner 2049' er filmen, du SKAL se

Originaltitel: Blade Runner 2049
Instruktør: Denis Villeneuve
Medvirkende: Ryan Gosling, Harrison Ford, Jared Leto
Spilletid: 2 timer 43 minutter
Premieredato: 5/10 2017

5/6

Blade Runner 2049 er grunden til, at der stadigvæk findes biografer. Den skal, skal, skal ses i biografen, og du kan lige vove på på noget som helst tidspunkt i dit liv at se den på din computer eller værst af alt: telefonen. Gud forbyde det!

Som en efterfølger til Ridley Scotts klassiske sci-fi-film Blade Runner fra 1982, er der noget at leve op til. Puha, instruktør Denis Villeneuvemå have haft sved på panden under hele processen, men hold da ferie, hvor har han grebet tyren ved hornene og skabt et mesterværk af en film.

En tilfredsstillende oplevelse

Den ville være synd at sige, der er decideret fart på i Blade Runner 2049. Med en spilletid på 2 timer og 43 minutter har man i den grad taget sig sin tid, og selvom det kunne være relativt farligt at have helt urimeligt lange Ryan Gosling-sekvenser, hvor der ikke sker meget mere, end at han stirrer fortabt ud i luften, så er det alligevel en ekstremt tilfredsstillende oplevelse. 

Det er det til dels, fordi fotograf Roger Deakins har leveret, hvad der på et visuelt plan må være den absolut flotteste sci-fi-film, der nogensinde er lavet, og til dels fordi det simpelthen giver fortællemæssigt god mening. Der er kælet for alle (alle!) filmens billeder, der simpelthen er så flotte, at du kunne få en god filmisk oplevelse uf ad det, selvom du kun så billeder.

Mangler en smule kompleksitet

Historien udfolder sig 30 år efter begivenhederne i den første film, og selvom det helt bestemt kan diskuteres, hvor ambitiøs fortællingen egentlig er, så er det en fornøjelse at dykke ind i et univers, hvor det meget tydeligt kan fornemmes, at der bestemt ikke er tale om et reboot (Star Wars: The Force Awakens), men en efterfølger. Det er en fortsættelse af den fortælling, du (forhåbentlig) allerede kender til. Men den står også godt alene som en film, der på den ene side er lukket om sig selv, og som på den anden side også åbner op og introducerer yngre generationer til en gammel klassiker.

Alligevel kan man godt savne noget kompleksitet i historien. Blandt andet fordi det er ret simpelt at regne ud, hvordan tingene kommer til at udfolde sig. Dårligt konstrueret sætning, ja, men hvis der siges meget mere, så er der risiko for spoilere - og det kan vi ikke lide.

Jordens økosystemer er brast sammen og blade runneren K (Ryan Gosling) graver i en gammel og dybt begravet hemmlighed, der hvis afsløret potentielt kan udløse en samfundsmæssig, katastrofal lavine. Efter K's store opdagelse, kaster han sig ud i på farlig mission anført af hans LAPD-chef Joshi (Robin Wright). Men K og Joshi er ikke de eneste, der gerne vil have svar på mysteriet. Tyrrell Corporation er for længst gået bankerot og overtaget af Wallace Corporation, styret af en altid god, men også en anelse overspillet Jared Leto i rollen som Niander Wallace. Og han har bestemt også en agenda. Hvad agendaen på et mere konkret niveau har været at placere Leto i en kælder, der bestemt ikke ville blive godkendt af arbejdstilsynet, det er et rigtig godt spørgsmål.

Med komponisten over dem alle

Og så er der naturligvis filmens musikalitet, der er intet mindre end spektakulær. Hans Zimmer har slået pjalterne sammen med Benjamin Wallfisch, og resultatet er en filmisk lydside, der det ene øjeblik rykker dig i din grundvold (eller vækker dig i biografsædet, hvis de der Gosling-sekvenser, blev lidt for lange) og det andet øjeblik enormt følsomme og melodiske. 

Personligt synes jeg, at Hans Zimmer kunne have Dunkirk'et the shit out of it, så lyden fik lov til at fylde endnu mere, end den gør, men samtidig virker det også stærkt, når lyden pludselig rykker ind og har stærk virkning på dele af filmen. Som en afgørende birolle, der får det hele til at flyde helt perfekt.

Zimmer er en komponist, hvis værker er mere med i filmen end nogen andens. Han trykker på musikalske knapper, der ikke skruer op for en følelse, men for det du ser på lærredet. Han skruer op for karaktererne, for maskinerne, for vejret og for bevægelserne. Det er genialt, og det er én af grundene til, at han er det mest talentfulde geni af en filmkomponist, vi har til rådighed.

Hvad end du er fan af den oprindelige film eller ej, så vil du blive suget ind i Blade Runner-universet på en brutal og overvældende måde. Man skal selvfølgelig passe på med at sige det alt for mange gange i løbet af et år, men Blade Runner 2049 er en af årets absolut bedste film. Det er ganske enkelt et værk, du SKAL se. 

Er det en instant klassiker? Ja. Simpelthen.

Leveret af KULTBOX.dk.