Christian Bale afviste Batman 4 for Christopher Nolans drøm
Instruktørens drøm var en trilogi.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Christopher Nolans trilogi med DC Comics' famøse Batman-skikkelse er intet mindre end et mesterværk.
Og man tænker lidt, at der må have været tilbud og ideer om en udvidelse til en fjerde film eller spin-off, når trilogien har haft så enorm succes.
Og det har der faktisk også været, kan Christian Bale fortælle i et nyt interview med The Toronto Sun.
Han fik faktisk et tilbud i 2012 på en efterfølger til The Dark Knight Rises, men valgte at lægge kappen på hylden efter tre film efter Christopher Nolans ønske.
"Chris (Christopher Nolan, red.) sagde altid til mig, at hvis vi fik lov til at lave tre film, som skulle være taknemmelige og stoppe derefter."
Og det blev til tre film - hvorefter Bale forklarer:
"Og så kom det uundgåelige. De spurgte mig 'hvad med nummer 4?', og jeg afviste med det samme. Vi ville holde os til Chris' drøm om en trilogi - vi ville ikke strække det længere og gå efter en fjerde omgang."
Fandme smukt. Stoppe mens legen er god og stadigvæk nå at lave en af de mest fuldendte trilogier nogensinde!