Magasinet M!

Den ultimative tømmermændssnack? Wagyu Steak Sandwich!

Skal dine næste tømmerbasser forkæles?

Hvis du er typen, der nyder et godt måltid til tømmermænd og er lidt træt af McD-burgeren eller en durum fra hjørnet?

Så har vi hentet ekspertisehjælp!

Feed Bistro-kokken Jacob Jørgsholm og hans brødre Thomas og Christian har under Corona lanceret WagyuPusher, som sørger for lækre, fedtmarmorerede udskæringer til folket.

Vi har tidligere lavet et interview med Jacob, som fortalte om, hvordan han brugte nedlukningen til at opbygge sit brand via lækre Youtube-videoer - læs med her

Hos WagyuPusher finder du en lang række udskæringer, som alle har forskellig marmoreringsgrad alt efter pengepungen og hvor lækkert det skal være.

Vi snakker alt fra klassiske ribeyes til en kæmpe tomahawk-steak, som kan brødføde op til 2-3 sulte mandfolk.

Og mens man sagtens 'bare' kan stege bøffen og drukne den i smør, inden man fortærer den - så har vi fået inspiration til, hvad man ellers kan bruge bøfferne til.

For at understrege, hvad man kan bruge sådan en lækker sag til?

Så har vi sendt Jacob i køkkenet for at kreere hans bud på den ultimative tømmermændssnack. 

Wagyu Steak Sandwich!

ANNONCE
Foto: WagyuPusher - Den ultimative tømmermændssnack? Wagyu Steak Sandwich! Foto: WagyuPusher

Vi lader Jacob føre jer ind i kødhimlen herfra:

Det her er min klassiske go-to steak sandwich. Vågner du op med et par wagyu-bøffer i køleskabet og fik lidt for meget vin til gårsdagens parmiddag, vil jeg godt lægge hovedet på blokken og love dig, at denne sandwich redder din dag.

Denne snaskede steak sandwich redder tømmermændene og gør, at du nok ikke behøver spise mere resten af dagen.

Wagyu bøffer, coleslaw, cornichoner og friskrevet trøffel. What’s not to love?

ANNONCE
Wagyu Steak Sandwich

Ingredienser:

- 2 wagyu bøffer á 200g (ribeye)

- 4 store cornichoner

- ½ kålhoved (rød- eller hvidkål)

- 1 gulerod

- 1 dl mayonnaise

- 1 dl creme fraiche 38%

- Saften fra ½ citron

- 50g frisk trøffel (kan undværes)

- 2 baguettes eller ciabattabrød

Fremgangsmåde:

Varm en pande. Når panden er rygende varm, svitses bøffen af i 2-3 minutter på hver side. Skru ned for varmen, tilsæt smør og steg bøffen i yderligere 2-3 minutter på hver side. Lad herefter bøffen hvile. Snit kål fint og riv guleroden på et rivejern. Rør det op med mayonnaise, creme fraiche og saften fra en halv citron. Smag til med salt og peber. Rist eller bag brødet. Skær cornichonerne på langs i halve og anret på underdelen af brødet. Top med coleslawen. Skær bøfferne i tynde skiver og anret ovenpå cornichonerne og coleslawen. Top med friskrevet trøffel og topdelen af brødet.

ANNONCE
Foto: WagyuPusher - Den ultimative tømmermændssnack? Wagyu Steak Sandwich! Foto: WagyuPusher
Del

Seneste nyt