En ny Silent Hill-gyserfilm er blevet bekræftet
Fra videospil til det store lærred.
For 14 år siden blev det klassiske videospil, Silent Hill, forvandlet til en gyserfilm på det store lærred - og den har trods lidt hård medfart på kritikfronten i sin tid formået at være lidt af en kult-klassiker.
Den fik en efterfølger i 2012, Silent Hill, Revelation - som ikke ligefrem sad i skabet for at sige det pænt - men fans har alligevel ventet længe på at få et nyt kapitel.
Og nu er det blevet bekræftet.
Instruktøren bag den første film. Christophe Gans, fortæller, at der er en ny film under opsejling.
I et interview med franske Allocine fortalte den 59-årige instruktør, at han arbejder på to gyserprojekter - et baseret på spillet Project Zero og en Silent Hill-efterfølger:
"Vi arbejder på en ny Silent Hill, som kommer til at være i en lille amerikansk by. Det er på tide, at vi får et nyt kapitel."
Smukt!