En Stark 3'er
Iron Man 3 holder sit publikum i et jerngreb og giver ikke slip før rullerteksterne ruller over lærredet. Tony Stark er tilbage.
Foto @ Disney/Marvel
Multi-milliardæren Tony Stark plages af mareridt og angst. Begivenhederne fra The Avengers' kamp mod en fremmed race, har sat sit tydelige præg i personen Tony Stark, der bliver mere og mere afhængig af at kunne gemme og beskytte sig bag sin Iron Man-maske. Men inden længe angribes Stark af sin nemesis The Mandarin, der pulveriserer Tony Starks teknologiske højborg med dertilhørende hi-tech Iron Man-dragter. Og som noget helt nyt, må Iron Man derfor bekæmpe sin fjende og redde sit livs kærlighed (næsten) uden hjælp fra den ikoniske dragt.
Foto @ Disney/marvel
I Iron Man 3 viser multi-milliardæren Tony Stark en sårbar side, vi ikke er vant til fra denne type superhelte. For hvor mange af marvels helte lider af voldsomme angstanfald og søvnløshed? Men det er faktisk også hele filmens pointe. Tony Stark er ikke en superhelt, blot et menneske med en masse fedt legetøj.
Stark/Iron Man er by far den mest interessante Marvel-superhelt i øjeblikket. Og Robert Downey Jr. er Iron Man. Den mand har så meget karisma og charme, at det er helt ubegribeligt. Actionsekvenserne i Iron Man 3 er også vanvittigt flotte. Anmelderen så filmen i 3D, men ud over at billedet bliver en smule mørkere med 3D-billerne på, er der ikke meget at komme efter på den front.
Foto @ Marvel/Disney
Iron Man 3 er fantastisk underholdning og overgår langt den fesne 2'er og selv den ret geniale 1'er. Replikkerne, historien, action-delen og især er humoren sender den tredje og forhåbenligt langt fra sidste omgang Iron Man-action op på 5 flotte stjerner.
Og nå ja, så vi ikke lige glemmer det: Sir Ben Kingsley fuckin' rocks!
5 ud af 6 stjerner