Endelig er Sherlock tilbage: Se hvornår det nye afsnit har premiere her
Det sidste afsnit af Sherlock ligger næsten to år tilbage, men nu er der endelig et nyt på vej. Og det ser f****** fedt ud.
Endelig er Benedict Cumberbatch og Martin Freeman tilbage på skærmen. Den vanvittigt populære fortolkning af Sherlock Holmes, der har scoret 9,3 på imdb.com er på vej med en ny episode, der har premiere den 1. januar. Så du kan godt droppe skihop i år - eller måske kan du godt nå begge dele, når du alligevel ligger i sofaen med tømmermænd.
Det nye afsnit hedder 'The Abominable Bride' (Den Afskyelige Brud) og varer halvanden time. Og som du kan se i traileren herover, ser det ud som om, der er noget at glæde sig til.