Fæle filmskuffelser

En af 2011s allermest ventede film var filmatiseringen af DC Comics superhelt Green Lantern (Eller Grønne Lygte på dansk).

Men stort set alt gik galt, og filmen var ikke andet end en sløj omgang CGI. Green Lantern var fuldstændig blottet for spænding, Ryan Reynolds var for fjolleti rollen som superhelten med den ellers blærede ring, der giver ham superheltekræfter og hele idéen om, at universet skulle være spækket med superhelte (hvor nogle af dem sågar har et næb) var bare for dum.

Efter en ganske udemærket premiere-weekend i de amerikanske biografer styrtdykkede filmens indtjening og formåede på ingen måder at tjene sit skyhøje budget hjem.

Hvordan kunne det gå så galt? På papiret en 300-agtig film med lækre babes i hovedrollerne, en fantastiske billedside og Zack Snyder, manden bag netop 300 og den fede Watchmen, på instruktørposten. Alligevel endte filmen med at skuffe fans og anmeldere fælt, da den udkom i 2011.

Det er hvad, der kan ske, når en instruktør får for frie tøjler, og ikke har nogen til at tøjle ham. Lad os håbe han klarer sig bedre med den nye Superman-film, Man Of Steel, der kommer ud næste år. Men mon ikke det nok skal blive godt, når man har selveste Christopher Nolan som producer?

Batman & Robin er måske historiens dårligste film (efter Timm og Gordons Stjerner Uden Hjerner). Det startede ellers lovende med Tim Burtons Batman i 1989, blev endnu bedre i den mørkere Batman Returns (1992) for herefter at gå ned ad bakke i 1995, da Joel Schumacher overtog roret med den noget tegneserieagtige Batman Forever for til sidst at ende i en vaskeægte katastrofe med Batman & Robin.

Mage til elendigt skuespil, replikker og pinlige papkulisser, skal man lede længe efter. Arnold Schwarzeneggers oneliners er ikke sjove, men pinlige, og Batman og Robin har dælme fået brystvorter på deres respektive dragter. WTF?

Sidst publikum stiftede bekendtskab med Catwoman var i Batman Returns i 1992. Dengang var det den übersexede Michelle Pheiffer, der klemte sig ned i den kropstætte latexdragt. Og hun gjorde det godt. Rigtig godt endda. Derfor var Catwoman anno 2004 ventet med spænding. Og det gjorde det bestemt ikke dårligere, da det blev annonceret, at det denne gang var den smukke og frække Halle Barrey, der skulle hoppe i den tætsiddende dragt.

Desværre endte vi med at få en film, der var næsten ligeså pivringe som Batman & Robin makværket fra 1997.

I 1993 havde Steven Spielbergs Jurassic Park gået sin sejrsgang verden over og blev med et en af filmhistoriens største kassesucceser. Filmen var bygget på den amerikanske forfatter Michael Crichtons roman af samme navn.

Men hvor Jurassic Park havde blodtørstige dinosaurer, der var så realistiske, at publikum blev skræmt fra vid og sans, havde Congo en fjollet talende gorilla ved navn Amy. Yes, det er ligeså dumt, som det lyder. 

Der er mange grunde til, at Godzilla var en af 90'ernes mest hypede film. Det var første gang i nyere tid, at det berømte, japanske monster Godzilla blev taget under kærlig Hollywoodsk behandling med dertilhørende special effects. Instruktøren bag havde kun to år forinden lavet en af 90'ernes største filmhits med Independence Day og location var denne gang flyttet til selveste New York, Manhatten.

Men lige lidt hjalp det. Filmen var mildest talt elendig, hvilket også viste sig på den amerikanske boxoffice, da publikum holdt sig væk.

Det kan godt ske, at Star Wars - Den Usynlige Fjende, tjente en ordentlig røvfuld penge, da den udkom i 1999. Men det ændrer ikke ved, at den skuffede på det groveste.

Da det blev annonceret, at George Lucas, manden bag de originale og ret så geniale Star Wars-film, selv ville skrive og instruere den kronoligsk første film i rækken 17 år efter Return Of The Jedi, vakte det jubelscener verden over.

Men så fik filmen premiere.

En af filmhistoriens fedeste film-franchises er James Camerons Terminator-film. Etteren og toeren, altså. Treeren stank voldsomt. Derfor var det med spænding at fans af Terminator-serien ventede på den fjerde film, der havde selveste Batman (Christian Bale) i hovedrollen som John Cornor. De første billeder (artwork) fra filmen så for vilde ud.

Desværre kunne filmen slet ikke leve op til de enorme forventninger og er nok mest kendt for, at Bale under optagelserne gik amok på en produktionsmedarbejder på settet.

Den første Matrix-film blev et kæmpe og ret uventet hit. Filmen havde alt; Et originalt manuskript, tankevækkende filosofi, vild og hidtil usete actionscener (bullet time-kameraføring, hvor kameraet roterer rundt om skuespilleren) og seje helte. Derfor var de to efterfølgere ventet med spænding. Toeren, Reloaded, var ganske udemærket set som en actionfilm, men havde på ingen måder den originales, ja, originalitet. Treeren var direkte elendig og pinlig. Der er simpelthen så mange tåkrummende dårlige scener i den, så som den store techno rave-scene (wtf!), at vi klart ville have været foruden.

I 2007, hvor Harry Potter-feberen var på sit højeste, var der mange, der ville ha' en bid af eventyrs- og fantasi-kagen. Og præcis som det var tilfældet med Harry Potter, der er baseret på J.K. Rowlings romaner, bygger Det Gyldne Kompas på Philip Pullmans utroligt succesfulde bog af samme navn. Pullmans eventyrsbøger havde en enorm fanskare, der blev ellevilde, da det kom frem, at New Line Cinema, produktionsselskabet bag Ringenes Herre, ville filmatisere Det Gyldne Pas som den første film i rækken af en trilogi. 

Med et budget på svimlende 180 millioner dollar og Daniel Craig og Nicole Kidman på rollelisten tegnede det særdeles lyst for filmen. Bare en skam den stank gevaldigt og derfor floppede fælt. Og efter den var New Line Cinema ligesom ikke rigtigt længere interessereret i en trilogi.

Åhh, hvorfor? Det lykkedes ikke kun for George Lucas af fucke det elskede Star Wars-univers op med Phantom Menace i 1999. Næ, han gentog bedriften med verdens mest elskede arkæolog i 2008. Det kan nemlig godt være, at det var Steven Spielberg, der instruerede, men den hjernedøde historie står George Lucas bag.

Hvem husker for eksempel ikke atombombe- eller vandfaldsscenen? Eller scenen, hvor den irriterende Shia LaBeouf svinger sig i lianerne som en abe. Og hvad dælen sker der for slutningen? Nej tak.