Fans får deres vilje: Her er den nye Mac Mini
Apples nye Mac Mini er det, fans har sukket efter i årevis.
New York: Apple har endelig gjort det – opgraderet deres billigste Mac – Mac Mini.
Den nye mini ligner faktisk sig selv – i hvert fald udenpå – men indeni er der virkelig sparket gang i den lille Mac, som er blevet opgraderet med nye processorer, masser af hukommelse og de nyeste porte på bagsiden.
Med andre ord er den det, Mini fans har sukket efter i årevis.
Læs også: Apples nye iPad er helt vild
Nyeste processorer
Ligesom MacBook Air, som Apple også har afsløret på deres event i New York, er også den nye Mini udrustet med de allernyeste processorer fra Intel.
Den mindste har en i3 med 4 kerner – men du kan også vælge en i7 med seks kerner hvis du har brug for ekstra kræfter. I den mindste konfiguration er Mac Mini ifølge Apple fem gange hurtigere end den forrige generation.
Kun SSD
Apple har helt droppet den gammeldags harddisk, og har nu kun SSD diske i den nye Mac Mini.
På bagsiden er der blevet plads til både 4 USB-C porte, HDMI og gigabit ethernet, ligesom der er to “gamle” USB 3 porte.