Knogle-rester afslører: Neandertalerne var kannibaler
Efter knoglefund i Belgien er forskerne sikre i deres sag: Neandertalerne var kannibaler
Neandertalerne flåede huden af hinanden, skar ligene op og gravede marven ud af de dødes knogler.
Det viser en stor gruppe knoglerester, som er dukket op i Goyet-grotterne i Belgien. Forskerne har tidligere haft mistanke om, at neandertalerne i Nordeuropa var kannibaler, men det belgiske knoglefund er det første bevis, som kan være med til at bekræfte teorien.
Læs også: Det Nye Testamente indeholder urin
Menneskeskabte skader
Knogleresterne er mere end 40.000 år gamle og bærer alle præg af menneskeskabte skader i form af blandt andet skæremærker og dybe indhak.Det er derfor usandsynligt, at de blev slået ihjel af dyr eller som følge af ulykker.Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, om neandertalerne slog hinanden ihjel for at få mad på bordet eller som en symbolsk handling. Men de har en klar fornemmelse:
"Knogleresterne giver os anledning til at tro, at neandertalerne var kannibaler," siger Hervé Bocherens fra Center for Human Evolution and Palaeoenvironment.Han henviser til, at de fleste af knogleresterne, der lå i grotterne, stammer fra skinne- og lårben. Det er nogle af de kropsdele på et menneske, som indeholder allermest kød og knoglemarv.
Knogler blev til redskaber
Skaderne på knoglerne tyder på, at der var tale om en grundig proces, når neandertalerne slog hinanden ihjel - en proces, der involverede både flåning og kraniebrud.
Forskerne mener, at neandertalerne herefter slæbte ligene ind i grotterne for at spise dem. Til sidst blev de tilbageværende knogler slebet og tilpasset, så de efterfølgende kunne bruges som redskaber.
Royal Belgian Institute of Natural Sciences
