Fast & Furious bliver til et spil
Winning is winning.
Øhm. Ja. Vin Diesel, Tyrese Gibson og Michelle Rodriguez er alle blevet castet til, at spille dem selv i animeret form, i det kommende spil Fast & Furious Crossroads, der netop er blevet annonceret til PS4, Xbox One og PC.
Detaljerne om det nye spil er stadig begrænsede, men Bandai Namco, der står bag det, beskriver det som et team-baseret, bildrevet, heist-actionspil, hvor gamere kommer på en rejse fra det lokale nabolag og ud i internationale spion-jobs, med masser af stunts, kampe og højhastighedskup.
Interesseret?
Se annoncerings-traileren her: