Anmeldelse af Star Wars: The Force Awakens: Magien er tilbage

Originaltitel: Star Wars - Episode VII: The Force Awakens
Instruktør: J.J. Abrams
Medvirkende: John Boyega, Daisy Ridley, Harrison Ford med flere
Spilletid: 135 minutter
Premiere: 16/12 2015

5/6 (med pil op)

Jeg husker tydeligt, da jeg så de første Star Wars-film for små 20 år siden. Det var et univers, jeg ikke før havde set magen til. Et univers med karakterer, der kom hele spektret rundt. Fra morsomme og elskværdige til mørke og ekstremt ondskabsfulde. Jeg var solgt til de mange væsener, mennesker og droider, der figurerede i den fjerne, fjerne galakse. Chewy, Han Solo, C-3PO, Yoda, ja, selv statisterne, der var at finde i de små, meget forskellige samfund, man som seer blev taget med igennem. Det var en af bedst fortalte og gribende rejser, jeg nogensinde havde haft. Det var de onde kræfter imod de gode. En kamp, hvor sidstnævnte selvfølgelig i sidste ende altid sejrede.

Da en ny trilogi så blev annonceret tilbage i slut-90'erne, fik jeg selvfølgelig julelys i øjnene for derefter at blive slemt skuffet. Magien var delvist væk, flere af karaktererne var flade og uinteressante, og handlingen enormt rodet. Jo jo, det var da selvfølgelig stadig fedt med et gensyn med Yoda, C-3PO og R2-D2, men det var så at sige en spændende historie, der bare var dårligt fortalt. Det hang helt sikkert sammen med, at det var George Lucas, der instruerede. 22 års pause fra instruktørstolen havde i hvert fald ikke hjulpet ham, og man kan vel også diskutere om den første Star Wars-film, Episode IV: A New Hope, fra 1977 - som Lucas selv stod for - ikke bare bjergtog os på grund af det spritnye univers, vi blev præsenteret for på daværende tidspunkt og knap så meget på grund af hans instruktørevner (selvom han dog få år forinden lavededen fremragende ungdomsfilm American Graffiti).

Nå, men det blev da også mødt med en vis skepsis fra min side, da det for godt tre år siden kom frem, at endnu en Star Wars-trilogi var på vej. Men så småt med at der slap flere og flere informationer ud omkring trilogien samt billeder og trailers, begyndte der at tegne sig et overordnet billede: "Det her ville blive fedt og sindssygt nostalgisk".

Og først her tager jeg hul på min anmeldelse af Star Wars: The Force Awakens. Men er du gal et brag. Det er et gåsehudsfremkaldende gensyn med karakterer, du for få år siden regnede for legendariske figurer og kreaturer i filmhistorien, men som du ikke i din vildeste fantasi regnede med at ville se igen. Men nu er de tilbage. Luke Skywalker, Prinsesse Leia og Han Solo - alle spillet af de oprindelige skuespillere, Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford.

Handlingen udspiller sig ca. 30 år efter, Return of the Jedi sluttede og fungerer som i modsætning til Episode I, II og III altså som en sequel til de oprindelige film. Dødsstjernen er begyndt at røre på sig igen, og mørke kræfter truer med at udslette galaksen. En ting, som Modstandsbevægelsen prøver at forhindre. Du følger Stormtrooperen Finn (John Boyega), som flygter fra Dødsstjernen, da han ikke kan forene sig med den brutale måde, Det Galaktiske Imperium, der ledes af "den nye Darth Vader", Kylo Ren (Adam Driver), handler på. Sammen med modstandsmanden Poe Cameron (Oscar Isaac) og droiden BB-8 styrter de ned på ørkenplaneten Jakku. Finn vågner op uden Cameron og BB-8, men møder kort efter kvinden Rey (Daisy Ridley), der tjener til føden ved at sælge vragdele i byen. Rey har mødt BB-8 og taget droiden til sig. Finn ved fraPoe, at BB-8 bærer på et kort, der viser, hvor Luke Skywalker befinder sig.

Herefter begynder eventyret for alvor, der tager trekløveret med til alt fra de velkendte sneklædte landskaber til frodige planeter, som du kender det fra Star Wars-universet. Undervejs møder de Han Solo og Chewbacca (som altid den gode Peter Mayhew), der beslutter sig for at hjælpe med at finde Luke. Snart finder Rey ud af, at hun måske ikke er helt almindelig og betyder mere for ekspeditionen end først antaget. Men konstant jages de af Det Galaktiske Imperium, der hele tiden er lige i hælene på dem. Kan de nå at finde Luke, før Kylo Ren gør?

Det virker som det helt rigtige at have ladet J.J. Abrams instruere The Force Awakens. En mand, der har haft ekstremt stor succes med de nyeste Star Trek-film, og som simpelthen bare har sans for at strikke et godt, gedigent action-eventyr sammen, uden du keder dig på noget tidspunkt. En stor del af æren skal da nok også tilskrives manuskriptforfatter Lawrence Kasdan, som igen har skrevet historien ligesom til de første tre Star Wars-film. Magien er i den grad tilbage, og det flyver rundt med one-liners og "comic relieves" om ørerne på dig. Præcist som det bør gør, men som både Episode I, II og III manglede.

Selve historien minder dog uden at gå alt for meget i detaljer umiskendeligt meget om den, du kender fra den første film fra 1977. Men den kan sagtens bære det - især på grund af den altopslugende nostalgi, der præger filmen hele vejen igennem. Her er det især Harrison Ford som Han Solo, der virkelig skinner igennem, uden at rollen bliver for påtaget. Udover det er de nye karakterer velskrevne med præcist nok dybde i sig, til at de er interessante.

Sidst men ikke mindst har John Williams også en del af æren for det fremragende comeback til Star Wars-universet. For med sit bombastiske soundtrack mikser han perfekt gamle temaer med nye. En ting, der enten var fraværende i Episode I, II og III, eller som bare blev trukket med ned af resten af filmenes skavanker.

Star Wars: The Force Awakens er både guf for Star Wars-fans og folk, der bare godt kan lide adventure-genren, og den har helt sikkert klassiker-potentiale. Jeg er da også meget tæt på topkarakter, men holder mig fra den sidste karakter, da den forhåbentligt bliver givet til Episode VIII eller IX.

Det er dog allerede besluttet, at det ikke bliver J.J. Abrams, der skal instruere de næste to film. Episode VIII tager Rian Johnson, som stod bag den svinefede Looper, sig af, mens sidste film bliver instrueret af Colin Trevorrow - manden bag Jurassic World. Men jeg håber virkelig af den høje standard, The Force Awakens har sat, bliver bevaret - også selvom Lawrence Kasdan ikke er med inde over de sidste to manuskripter.