Anmeldelse: Suicide Squad er en rodet, forvirrende men underholdende omgang
Suicide Squad er blevet haglet ned af alverdens anmeldere, hvor flere har sammenlignet filmens dårligdom med den seneste Fantastic Four (hvilket ikke siger så lidt). Men er den nu også så elendig, som den er blevet gjort til? Svaret er både og.
Originaltitel: Suicide Squad
Instruktør: David Ayer
Medvirkende: Margot Robbie, Jared Leto, Cara Delevingne, Will Smith med flere
Spilletid: 122 minutter
Premiere: 11/8 2016
3/6
David Ayer er ingen gudsbenådet instruktør. Det kan vi hurtigt blive enige om. End of Watch var en fin buddy cop-film, mens forrige års Fury ikke bragte meget nyt til krigsgenren, selvom det da var fremragende popcorn-underholdning. Der er dog ingen tvivl om, at Suicide Squad er noget af det ringeste, han kan skrive på sit CV indtil videre. Dermed ikke sagt, at det er lutter død og pine.
Et hold af verdens farligste, fængslede superskurke bliver samlet af regeringen. De får alle nogle af de kraftigste våben, som der rådes over, og sendes ud på en mission for at besejre en mystisk, mørk og tilsyneladende uovervindelig modstander i form af troldkvinden Enchantress (Cara Delevingne). Alt sammen i al hemmelighed over for omverdenen. Som belønning loves de amnesti, hvilket ikke kræver den store overtalelse. Skurkene Deadshot (Will Smith), Harley Quinn (Margot Robbie), Captain Boomerang (Jai Courtney), Killer Croc (Adewale Akinnuoye-Agbaje) og El Diablo (Jay Hernandez) skal sammen med Rick Flag (Joel Kinnaman), samurai-kvinden Katana (Karen Fukuhara) og resten af regeringens styrker prøve at sætte en stopper for jordens undergang. Alt imens planlægger Jokeren at befri sin kæreste Harley Quinn fra det, der mest af alt ligner en selvmordsmission.
Vi kan lige så godt komme til sagen. Suicide Squad er en rodet omgang, der er forvirrende klippet, og som kaster rundt om sig med dårlige one-liners i en tynd, tynd dialog. Der overspilles fra alle sider, og særligt Harley Quinns karakter ender som en mere irriterende end en sexet oplevelse. Killer Croc er måske den mest ligegyldige superskurkekarakter, du endnu har set i DC-universet, og alt, hvad han siger, er tåkrummende. I det hele taget er det et karaktergalleri uden nogen som helst form for dybde.
Stilen, Suicide Squad lægger for dagen, er med ironisk distance til det ellers mørke univers og ender med at blive mere komisk end dyster. Det virker som om, at David Ayer har stræbt efter at få filmen til at være et bombastisk miks mellem den nihilistiske Deadpool og den anarkistiske Guardians of the Galaxy, men ender i stedet med at blive et klodset miskmask af de to films stilistiske virkemidler.
Oven i hatten får du et yderst klichéfuldt soundtrack, der indeholder alt fra Animals' House of the Rising Sun og White Stripes' Seven Nation Army (undskyld mig, men hvem fuck bruger de sange som underlægningsmusik nutildags?).
Et af filmens helt store spørgsmål op til premieren har været, om Jared Letos Joker-rolle på mindste måde kan komme op i nærheden af Heath Ledgers legendariske karakter fra 2008s The Dark Knight. Her er svaret et rungende 'NEJ'. Det virker som om, at David Ayer har inkluderet Jokeren med præmissen om, at han for alt i verden bare skulle være med. Han betyder intet for historien og er i det hele taget ikke specielt meget med. Leto har dog selv udtalt, at hans rolle er blevet skåret gevaldigt fra i det færdige produkt, så måske er det egentlig i klippearbejdet, den ligger? Når det så er sagt, så formår Leto - i den tid, han medvirker - ikke at indkapsle Jokerens vanvid på samme måde, som Ledger gjorde. Men det skyldes nok i det hele taget filmen som helhed.
Når det så er sagt, så sidder jeg alligevel ikke med følelsen af, at det er den dårligste film, jeg har set i år. For Suicide Squad underholder. Det gør den sgu. Også selvom det aldeles ikke er kønt. Derfor ender jeg også med at give den et lille 3-tal. En karakter, som dog nok kun kan gå nedad ved et gensyn.