Magasinet M!

Frank Hvams favoritter

Frank Hvam udpeger verdens 10 sjoveste komikere

Frank Hvams favoritter

Nr 10 Steve Martin

Hvem er klodens 10 sjoveste komikere? Vi spurgte Frank Hvam, der er aktuel med sit første one man show (og som spøjst nok også optræder på listen...)


Nr. 10

Steve Martin

Nationalitet: Amerikaner
Alder: 63
Aktive år: 1967-
Frank: "Steve Martin er 100 procent pjat og ingen politik. Han er lidt Andy Kaufman-inspireret. Til et Steve Martin show kan alt ske. Han leverer one-liners, spiller musik og synger sange. Han tager fra alle hylder, og alle kan være med."

Nr 9 Frank Hvam



Nr. 9

Frank Hvam
Nationalitet: Dansker
Alder: 38
Aktive år: 1995-
Frank: "Jeg byder både på en skønsom blanding af kønsdele og politik. Mit udgangspunkt er, at der ikke er noget, der er forkert, så længe der ikke er nogen, der dør... Jeg er god og burde egentlig ved nærmere eftertanke have ligget nummer otte!"

Nr 8 Sara Silverman



Nr. 8

Sara Silverman
Nationalitet: Amerikaner
Alder: 38
Aktive år: 1988-
Frank: "Sarah Silverman har en helt fantastisk timing. Hun er feminin, charmerende og indædt morsom. Hun er jøde, og jøder og negre er bare sjove! Man skal åbenbart have været et forfulgt folkefærd gennem tusind år eller være holdt som slaver for at være sjov."

Nr 7 Eddie Izzard

Nr. 7

Eddie Izzard
Nationalitet: Brite
Alder: 47
Aktive år: 1987-
Frank: "Eddie Izzard er en af de største britiske komikere. Han er mester i improviserede, rablende historier i et hæsblæsende tempo. Ofte virker det som om, han finder på joksene på stedet, hvilket han også tit gør. Det giver en legende og meget casual stil."

Nr 6 Rich Hall

Nr. 6

Rich Hall
Nationalitet: Amerikaner
Alder: 55
Aktive år: 1980-
Frank: "Rich Hall er en ondskabsfuld, gammel mand. Han er en skarp politisk iagttager og gør gerne tykt grin med kristne fundementalister, som han f.eks. gør i sangen "I'm not a monkey."

Nr 5 Steven Wright



Nr. 5

Steven Wright
Nationalitet: Amerikaner
Alder: 53
Aktive år: 1979-
Frank: "Steven Wright er kongen af oneliners. Oneliners er en-sætningsjoke, hvilket er en kunst i sig selv. I en monoton stemme leverer han oneliners, som f.eks.: 'Jeg bor på en ensrettet, blind vej. Jeg aner ikke, hvordan jeg er endt her'"

Nr 4 Hans Teeuwen



Nr. 4

Hans Teeuwen
Nationalitet: Hollænder
Alder: 42
Aktive år: 1991-
Frank: "Hans Teuween er lidt i familie med Andy Kaufmann. Han er meget musikalsk og laver små historier i stedet for jokes med punchlines, og det er befriende."

Nr 3 Andy Kaufman



Nr. 3

Andy Kaufman
Nationalitet: Amerikaner
Alder: Døde som 35-årig i 1984
Aktive år: 1971-1984
Frank: "Andy Kaufman var en absurd komiker. Han kunne finde på at græde på og læse lange tunge bøger på scenen til publikums store overraskelse. De grinede, blev skuffede og forbavsede, og de kunne helt sikkert huske hans optræden længe efter."

Nr 2 Eddie Murphy

Nr. 2

Eddie Murphy
Nationalitet: Amerikaner
Alder: 48
Aktive år: 1979-
Frank: "Eddie Murphy var enestående i 80'erne. Sorte komikere er ligesom sorte boksere, de slår ligesom lidt hårdere. Måske er det fordi, de har haft sværere kår, så de beskæftiger sig med virkelige problemer."

Nr 1 Chris Rock



Nr. 1

Chris Rock
Nationalitet: Amerikaner
Alder: 44
Aktive år: 1987-
Frank: "Chris Rock er et naturtalent. Han taler til grundlæggende, alment menneskelige følelser. Han er provokerende, og han er mere politisk end Eddie Murphy. Det, Eddie startede i 80'erne, videreudviklede Chris Rock, og han er stadig hylemorsom."

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt