Magasinet M!

Gyser-franchise vender tilbage: Insidious 5 på vej

Klar til næste kapitel?

Insidious har været en af de bedre gyserfranchises i nyere tid, hvor man fulgte en families kamp med en søn, som var blevet fanget i en koma-tilstand og fragtet af en ond ånd til en uhyggelig mellemverden kaldt The Further.

Toeren var en direkte efterfølger, mens treeren og fireren begge var prequels, som fortalte lidt mere omkring åndens oprindelse og et dybere dyk ned i The Further.

Men nu er franchisen klar til at fortsætte 'fremad', da Insidious 5 er blevet bekræftet.

Patrick Wilson og Ty Simpkins vender begge to tilbage og 5'eren bliver en direkte efterfølger til Insidious 2.

Den femte film vil foregå 10 år efter hændelserne i Insidious: Chapter 2, hvor Ty Simpkins karakter Dalton nu skal begynde i college.

Skaberne af konceptet, James Wan og Leigh Whannell, vender også tilbage til producer-stolene, mens Patrick Wilson skal instruere filmen.

Det bliver godt!

Hvornår filmen får premiere vides endnu ikke, men forventes at lande i biograferne til 2022.

ANNONCE
Del

Seneste nyt