Magasinet M!

Honda Mean Mower er verdens hurtigste havetraktor

Okay, jeg SKAL NOK SLÅ GRÆSSET!

I 2014 slog Honda rekorden for verdens hurtigste plæneklipper, med første udgave af deres Honda Mean Mower. Den lede havetraktor havde en topfart på 187 km/t. 

Nu er Honda tilbage med en forbedret version, og denne gang er den udstyret med motoren fra en Honda CBR1000RR Fireblade, en MC-motor der byder på 192 hestekræfter fra standard. 

Det er den kvindelige racerkører Jess Hawkins, der med en baggrund som stuntdriver i Fast and Furious Live, og flere gokart-titler i bagagen, som skal forsøge at slå rekorden. 

Den hidsige Fireblade motor er næsten dobbelt så kraftig, som motoren der blev brugt under Hondas forrige rekordforsøg. Team Dynamics, der i samarbejde med Honda er ved at finjustere dette monstrum af en havetraktor, går efter en tørvægt på omkring 200 kilo - og så får vi altså en herlig en til en vægt og kraftfordeling. Mmm. 

For at få traktoren til at performe som ønsker, er holdet nødt til at udstyre maskineriet med traction control, ABS og et anti-lift system, så den ikke bare vælger at lave en 180-graders wheelie, og smække racerkøreren på hovedet. 

Vi ved endnu ikke hvornår Honda forsøger sig med at slå rekorden, men vi holder øje. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce