Klumme: Sådan faker du din fodboldinteresse på under ét minut!
Vores nye sportsskribent, Amanda Bodenhoff, guider dig!
Er du pivtræt af at være det eneste på jobbet eller i skolen, der ikke kan snakke med når emnet igen liiiiiiige lander på fodbold?
Så har vores nye sportsskribent Amanda Bodenhoff sørget for dig!
Her er et par hurtige og aktuelle emner og navne, du lige kan bringe op, så du ikke lyder helt sat af!
1) Hvorfor faaaen skal det danske ligasystem være anderledes fra alle andre landes? Det er jo så tåbeligt OG helt umuligt at finde ud af!
2) De forsvarende mestre; Real Madrids chokexit af Champions League, hvor de tabte til Ajax 4-1 (av for en skefuld).
3) Hvilket nok også er derfor, de har charmet Zinedine Zidane tilbage som cheftræner i klubben efter bare 10 måneders pause.. Han er nemlig manden bag de sidste 3 Champions League-trofæer for Real Madrid - hvilket er rekord for en mand på cheftrænerposten at hive tre af trofæerne med de store øre hjem i træk. SEJT!
4) Den kære Kasper Schmeichels vanvittige straffesparksredning i overtiden under VM 2018. Generelt bare den mands redninger under VM´18. Den mand er vanvittig. Og hele Danmarks charmetrold.
5) Skal det være helt nemt, kan man altid nævne navnet CRISTIANO RONALDO. En mand der med garanti altid kan splitte vandene OG få snakken i galop. - Derudover har manden været kåret til verdens bedste fodboldspiller 5 gange, og tjener en lille halv milliard om året, hvilket jo også må siges at være en sjat.
6) Hvor er alt Brøndby IFs guldmerchandise mon blevet af? Som de jo havde fået produceret for lidt over en million kroner, inden de valgte at smide guldet til FC Midtjylland i deres sidste kamp sommeren 2018. (Kan være finurlig at bringe op… dooooog ikke hvis du er i godt selskab af et par Brøndbyfans. Jeg taler af erfaring.)
7) Sidst men ikke mindst kan du hive det geniale billede frem af Neymars reaktion fra tilskuerpladserne, da holdkammeraterne fra Paris Saint-Germain taber 1 -3 til Manchester United, og dermed også er ude af Champions League. Han er næsten ligeså skuffet som ejeren af klubben, som vist heller ikke er for tilfreds med alle de penge, han har brugt på et historisk hurtigt CL-exit.