Magasinet M!

Nyt studie: Blot én genstand om dagen øger risikoen for tidlig død

"This study is the first to show that daily drinking is dangerous"

Hvis du er en af dem, der med god samvittighed har drukket en bajer dagligt på grund af sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger, så er det måske ved at være på tide at revurdere denne bajer. Desværre. For selvom vi har fået fortalt, at kvinder har lav risiko for at blive syg ved et ugentligt indtag af 7 genstande, imens samme gør sig gældende for 14 ved mænd, så viser en ny undersøgelse nu, at dagligt alkoholindtag er forbundet med en tidligere død.

"This study is the first to show that daily drinking is dangerous"

Et nyt studie viser, at hvis man drikker en til to genstande fire gange om ugen, vil ens risiko for at dø tidligt øges med 20% sammenlignet med dem, der drikker tre gange eller mindre om ugen. Samtidig viser den, at dødsårsagen ofte var i form af kræft. Undersøgelsen blev publiceret i Alcoholism: Clinical & Experimental Research, og selvom man selvfølgelig ikke bare skal tage alt, hvad man læser, for gode varer, så tyder alt på, at der her er tale om en grundig undersøgelse. De studerende nemlig hele 340.668 personer mellem 18 og 85 år samt 93.653 personer mellem 40 og 60 år, som var patienter på Veterans Affairs klinikker. Og netop fordi svarene viste det samme ved to så forskellige grupper af mennesker, er der grund til at tro på, at svarene holder stik. Dr. Sarah Hartz, medforfatter på undersøgelsen forklarer:  

"It was very surprising to us that we found the same result in two very different data sets. One was a large national survey that represents the general population, while the other provides insights into older veterans. Finding the same thing in both groups makes us think that the result is robust and generalizable."

Der blev under undersøgelsen taget højde for både alder, race, køn og rygning, men alligevel kan det være svært at studere folks alkoholvaner af flere grunde. 

"The other issue is that our measures of alcohol use are based on asking people how much they drink, which isn’t always accurate. Despite these limitations, because of the large samples and that the same result was seen in such different groups, we are fairly confident that the results are correct," fortæller Dr. Hartz.

Og selvom vi alle sikkert godt ved, at der ikke ligefrem er noget sundt over de 10 tequilashots, vi kan hælde ned hurtigere end vi kan sige "må jeg bede om 10 mere" en lørdag aften, så er vi også længe blevet fortalt, at et glas rødvin om dagen faktisk kan være sundt for os. Så hvad skal vi egentlig tro? Heldigvis behøver du ikke frygte, at du har drukket din sidste øl. I stedet mener Dr. Hartz, at vi skal behandle alkohol med måde. 

Måske også lidt mere måde, end du gjorde sidste weekend.. 

"We should no longer tell ourselves that a glass of wine daily is good for us. There are many things that we chose to do that are unhealthy, and drinking should be considered one of them."

via GIPHY

ANNONCE

[Kilde: newsweek]

Del

Seneste nyt