Over en million husstande står til at miste fodbold og OL på tv'et
Yousee siger farvel til Superligaen
Yousee og Discovery har over de seneste par måneder lagt i stridigheder, omkring de fremtidige placeringer af Discovery Network Danmarks kanalplaceringer i Yousees kabelpakker.
Desværre meldte Yousee igår ud, at de ikke fortsætter med Discoverys kanaler fra nytår.
Det er et problem, hvis man er glad for sport. Discovery Networks kanaler der blandt andet består af Kanal 5, Eurosport, Discovery Channel og Kanal 6, sidder nemlig på sportsrettighederne til fodboldlandsholdets kvalificeringskampe, Superligaen og OL 2020, og de bliver fremadrettet ikke tilgængelige for Yousees godt 1.2 millioner kunder.
I en pressemeddelelse fra Yousee lyder meldingen:
"Desværre har vi endnu ikke kunne finde en løsning, der både sikrer en fornuftig pris og mere valgfrihed til vores kunder. Derfor må vi erkende, at vi ikke når at lukke en aftale med Discovery Networks og bliver nødt til at varsle vores kunder om, at Discovery’s kanaler ikke vil være en del af vores udvalg fra årsskiftet. Det er vi kede af på vegne af vores kunder, og jeg kan forsikre, at vi vil forhandle videre, og håber, at vi senere i det nye år igen kan tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-produkter," siger Jacob Mortensen, direktør for Yousee.
Udmeldingen har nu igangsat en regulær søgningstrend på Google, hvor danskerne søger efter andre kabel-TV udbydere, der fører Discoverys kanaler - hvilket blandt andet fører kunderne til Stofa TV og Boxer.
For fanden, Yousee - lad nu være med at tvinge os ud i at skifte platform, sporten er en af de få grunde, til ikke at køre ren streaming!