Magasinet M!

Pokémon-leak får internettet til at cancelle #157: Typhlosion fik et barn med en pige?

Det er ikke sjældent, at Pokémon-universet sætter gang i internettets meme-maskine, men denne gang er det lidt af en bizar historie, der har fået fans til at hæve øjenbrynene. 

Efter et stort læk af dokumenter hos Pokémon spiludviklerne GameFreak tidligere i oktober er Pokémonen Typhlosion, den ildspydende bæver-lignende Pokémon, blevet centrum for et viralt kaos.

Lækket indeholdt ikke kun udkast til planer om kommende spil og features, men også en række ikke-udgivne Pokémon-lore/baghistorier, hvor Typhlosion optræder i en ret... uventet rolle. 

Historien beskriver Typhlosion som en figur, der forvandler sig til menneskeform, kidnapper en pige (alder ukendt) og efterlader hende med et barn - en Pokémon-menneske-hybrid. Hele det direkte dokument byder på sådan en rigtig udpenslet grufuld historie, der får Brødrene Grimms fortællinger til at fremstå som eventyr..

Lore-bidden der starter: "A long time ago, when the boundary between Pokémon and humans was unclear…" - kan du læse i sin helhed på Forbes.

Der er siden blevet trukket en del paralleller til gammeldags mytologier med creepy overtoner – og internetkulturen var hurtig til at reagere.

Ikke overraskende blev den mystiske fortælling om en Pokémon, der krydser grænserne mellem arter, til en guldmine på nettet. Sociale medier flød hurtigt over med alt fra jokes om Pokémon-samtykke til satiriske undskyldningsvideoer, hvor Typhlosion "undskylder" for sin uheldige opførsel. 

Mange sammenligner det med tidligere virale Pokémon-fortællinger som det berygtede Vaporeon copypasta.

Mens mange fans finder historien absurd og morsom, er der også dem, der undrer sig over, hvordan sådan en mærkværdig fortælling overhovedet blev en del af Game Freaks arkiver. Uanset hvad, har lækket sat gang i diskussioner om, hvor grænsen går for, hvad der er passende indhold i Pokémon-universet...

ANNONCE
Del

Seneste nyt