Sommerens 5 fedeste film
Vi guider dig igennem sommerens 5 største blockbuster-film, du SKAL se!
Abernes Planet: Oprindelsen
Det er sjældent at den danske filmtitel er bedre end den originale. Men i tilfældet med Abernes Planet: Oprindelsen, er det spot on. Med mindre du foretrækker den kringlede amerikanske titel: Rise Of Planet Of The Apes.
Abernes Planet: Oprindelsen er forhistorien til de originale Abernes Planet-film. Her får du svaret på, hvordan de superintelligente aber udviklede sig som del af et farligt menneskeskabt eksperiment. Den kvindelige hovedrolle er meget fornuftigt gået til den superlækre Frieda Pinto fra Slumdog Millionaire. Så skulle det ske, at filmen stinker, er der stor chance for, at du alligevel går glad fra biografen.
Premiere: 4. august
Potentialebarometer: 86 %
Super 8
J. J. Abrams' film er altid omgærdet af stor mystik, og det ikke rigtig meget, der kommer ud. Det gjorde sig blandt andet gældende med Coverfield, tv-serien Lost og nu også Super 8. Vi omtalte filmen i starten af året, dengang uden at vide særlig meget om konceptet. Vi er blevet lidt klogere nu:
En gruppe venner er vidner til et katastrofalt toguheld, og snart får de mistanke om, at det måske slet ikke var et uheld. For snart begynder mystiske ting at finde sted i byen: Hunde forsvinder, og andre uforklarlige begivenheder begynder at ske.
Premiere: 28. juli
Potentialebarometer: 89 %
Captain America: The First Avenger
Green Lantern har netop haft premiere i USA, hvor anmelderne haglede filmen ned. Desværre. Derfor sætter vi vores lid til, at Captain America: The First Avenger går hen og bliver sommerens helt store superheltefilm. Efter at være blevet erklæret uegnet til militærtjeneste, indvilliger den klejne Steve Rogers i at deltage i et tophemmeligt forskningsprojekt, der forvandler ham til Captain America, en superhelt dedikeret til at forsvare USA.
Premiere: 11. august
Potentialebarometer: 91 %
Conan The Barbarian
Conan the Barbarian er en genindspilning af den efterhånden legendariske Arnold Scwarzenegger-film Conan: Barbaren fra 1982. Denne gang er en aldrende Arnold byttet ud med den muskuløse Jason Momoa, der må rejse over Hyboria-kontinentet for at hævne sin fars død. Vi forventer på ingen måde, at den nye Conan kan udfylde Arnolds nærmest umenneskeligt store sandaler, men en god omgang bersærker-action med masser af afhuggede legemsdele kan også sagtens gøre det.
Premiere: 18. august
Potentialebarometer: 79 % (83 %, hvis Arnold har en cameo)
Harry Potter og Dødsregalierne: Del II
Man kan sige meget om Harry Potter-filmene, men de underholder altså i dén grad. Vi har fulgt de 3 Hogwarts-studerende i et årti efterhånden og set hvordan Hermione har udviklet sig fra at være en en lille, irriterende og nørdet pige til at at være en vaskeægte hottie. Harry Potter Og Dødsregalierne er anden del af den 7. film, der ikke burde være delt op i to, men de pengegriske Hollywood-bagmænd, mente åbentbart noget andet. For de ved udemærket godt, at alle verdens Harry Potter fans - og dem er der mange af - bliver nødt til at få afslutningen på den episke historie med. Kradser Harry Potter af til sidst eller går det ud over snake-face, Voldemort? Få svaret (hvis du ikke har læst bøgerne) 13. juli.
Premiere: 13. juli
Potentialebarometer: 91 %