Star Wars: The Force Awakens trailer
Traileren til den kommende Star Wars-film er mere ventet end de fleste film. Nu er den endelig ude.
Allerede sidste år skrev vi om den nye Star Wars, da det blev offentliggjort, at den ville få premiere i 2015. Vi har set, hvad instruktøren J.J. Abrams gjorde for det støvede Star Trek-univers. Forestil dig, hvad han kan gøre for den kommende Star Wars VII, der har premiere 17. december 2015. Traileren lægger i hvert fald op til et brag af en film.
Det ved vi
Titlen på den kommende Star Wars-film bliver Star Wars VII: The Force Awakens. Hele det gamle hold er samlet og filmen foregår 30 år efter Return Of The Jedi. De første billeder fra settet lægger op til en Star Wars-film med et old school-feel, som vi husker det fra de originale, gamle Star Wars-film. Der er altså masser af robotter, dukker og ægte location i den kommende film. Alt er ikke optaget foran en green screen, som det var tilfældet med Star Wars 1-3 (de nye film). Det er noget, der glæder de hardcore Star Wars-fans. Og filmfans generelt, da det hele ellers meget hurtigt kan komme til at ligne noget fra en Halo-spil. Og det er ikke i Star Wars' ånd. Vi håber på en lækker film a la The Empire Strikes Back. Den 17. december bliver vi allesammen lidt klogere på, hvilken retning J.J. Abrams ergået.
Skulle traileren blive fjernet, kan du altid se den her