Magasinet M!

Teenager slog verdensrekord med 11 dage uden søvn - her er, hvad det gør ved kroppen

Det er ikke for sarte sjæle.

Du har sikkert fra tid til anden eksperimenteret bevidst eller ubevidst med at holde dig vågen - hvad enten vi snakker en all-nighter fra en bytur direkte på arbejde dagen efter eller en festival-kavalkade af maraton-druk.

Og blot med 1-2 nætters søvnmangel - så begynder man altså at blive lidt skør i bolden.

Men tænk så lige på, hvis du skulle gå 11 dage og 25 minutter uden søvn.

Det gjorde verdensrekordindehaveren Randy Gardner - som formåede at opnå rekorden tilbage i 1963.

Du tænker måske, hvorfor man i alverden vil udfordre sin krop på den måde - og det viste sig blot at være et møntkast-væddemål mellem Gardner og makkeren Bruce McAllister. 

Så de fik ideen til at lave et videnskabsprojekt på søvn - og taberen af møntkastet tog teten, mens den anden makker og andre folk skiftedes til at holde øje med ham. 

Han var 17 år. 

Søvnmanglen viste tegn på dag 2, hvor han begyndte at have svært ved at sammensætte ord. 

Dag 3 blev han ukoordineret og meget følelsesladet.

Dag 4 kom hallucinationer. 

På en eller anden måde formåede han at holde 11 dage - han fik ofte tiden til at gå med at spille basketball og pinball med sine venner.

Vi snakker et slutresultat på 264,4 timer - vanvittigt!

Og så tænker man, at han nok sov i 48 timer i streg - men desværre gjorde forsøget det besværligt for ham at sove.

I en sådan grad, at han døjede med søvnløshed i flere årtier efter.

Så folkens - husk de 8 timer!

ANNONCE
Del

Seneste nyt