The Invisible Man får ny gyser-remake
Den usynlige mand på afveje igen!
Universal har i samarbejde med gyserselskabet Blumhouse lavet en remake af deres klassiske gyser-historie, The Invisible Man.
Den skulle oprindeligt have været et led i Universal Monster-franchisen, som blev kickstartet af Tom Cruises The Mummy - men den var så elendig, at hele ideen om en Universal Dark Universe blev skrottet.
Så nu står den alene og skal instrueres af Leigh Whannell, som har haft en finger med i spillet på Saw og Insidious-franchisen.
Filmen fokuserer på kvinden Cecilia, som undslipper sin kæreste, der misbruger hende - endelig har hun mulighed for at forsvinde og få et nyt liv. Dog finder hun ud af, at hendes nu ekskæreste har begået selvmord. Tingene begynder dog at eskalere, da han måske ikke er død alligevel - han er måske usynlig!
Filmen lander i slutningen af februar 2020 - se den første trailer herunder: