The Witcher har fået en episk lanceringstrailer
Den store fantasy-serie lander om lidt
Netflix nye storsatsning er The Witcher, big-dollar adaptionen af Andrzej Sapkowskis fantasy-serie 'The Witcher', og premieren på serien er kun en uge ude i horisonten.
Streamingtjenesten er nu ude med en sidste trailer, inden premieren den 20. december.
Henry Cavill der spiller hovedkarakteren Geralt, ser ud til at være i sit rette element, og for en gangs skyld er han placeret i en produktion, der ser ud til at have mere end styr på de visuelle effekter - helt uden CGI-fjernede overskæg.
Den nye trailer giver et endnu bedre blik på den imponerende scenografi og nogle episke kampscener, og ærligt talt, er det også på tide, at vi får noget, der forsøger at løfte arven efter Game of Thrones.