Tidligere racerkører har sat sin unikke "Audi" til salg på DBA
En ægte klassiker!
Niki er typen, der ikke kan få nok biler - det er faktisk noget til et punkt, hvor fruen derhjemme har forsøgt at indføre en regel om, at han skal have to biler ud af huset, inden han køber en nu.
Men nu er tiden kommet til, at han skal af med et af sine guldæg - en gul DKW til lige under 45.000 kroner.
Ifølge DBA har Niki I skrivende stund 10 biler. Biler han for det meste køber, når de er kørt gamle og trætte, og med en masse kærlighed og ikke mindst mange mandetimer får Niki fra Slagelse shinet bilerne op.
Hans bil, som netop er kommet på DBA er af mærket DKW, som står for ’Dampf-Kraft-Wagen’ (’Damp-Kraft-Bil’). Et dansk bilmærke, hvilket Niki selv fremhæver som en hyggelig detalje, eftersom de færreste biler er fra Danmark.
I dag kender du nok bedre DKW som en del af Audi. Audi-virksomheden består nemlig af fire bilmærker, som blev lagt sammen, og det er derfor, logoet i dag er fire cirkler. Den ene cirkel symboliserer DKW, der således sammen med Horch, Wanderer og Audi dannede bilbradet ’Auto Union’. I dag kendes det brand bedst som ’Audi’.
- Jeg havde aldrig set sådan en bil før, fortæller Niki til DBA Guide, som måtte købe den med det samme.
Bilen har tidligere været ejet af en ældre herre, der havde en ganske effektiv kone. Hun arbejdede nemlig som møbelpolstrer, og det talent har den gule DKW da også nydt godt af. Bilen er nemlig udstyret med hjemmesyede sædebetræk i rød-hvid-tern.
Hvis du selv er glad for fart over feltet i firehjulede biler, kan du måske genkende Niki. For han har tidligere levet af sin hobby. Omkring 2007 og nogle år frem kørte han ræs. Blandt andet DM i Rally og senere British Rally Championship (BRC) i England, hvor han vandt juniormesterskabet. Men da finanskrisen indtraf, var det svært at finde sponsorere, og Niki har siden holdt en pause fra ræset. Nu hygger han sig i stedet med at køre motorræs på hobbyplan.
Se Audien herunder - og se salgsannoncen her.