Totalt tamme filmmonstre
Ti pinligheder, du ikke har lyst til at gense
Leprechaun
I M! 129 har vi fornøjelsen af at præsentere 14 af de fedeste filmmonstre i verden, men hvad med andre? De ringe, de træls, de pinlige? Vi har samlet ti af de tammeste for din fornøjelses skyld.
Leprechaun (Leprechaun)
I irsk overtro er en 'Leprechaun' en slags tryllenisse, der samler guldmønter og bor tæt på regnbuer. 100% oplagt emne til at lave en horrorfilm over. Nogenlunde lige så oplagt som at lave porno med Pyrus i hovedrollen.
Ikke desto mindre er der lavet ikke mindre end 6 film i serien, der gradvist blev ringere og ringere (ikke at den første Leprechaun-film var særligt glimrende) og den kære drillepind har oplevet alt fra rumeventyr til at møde ICE-T og Coolio in the hood.
Pinligt, pinligt.
Nyd både traileren til den første Leprechaun, Leprechaun i rummet og den vaske lille gut rappe. Bonus: Ja, det er Jennifer Aniston fra Friends, der udfordrer tryllenissen
Trailer
Leprechaun 4 - in space
Leprechaun Rap
Death Bed
Dræbersengen (Death Bed: The Bed that Eats)
Death Bed: The Bed that Eats - det er noget med en seng, der er besat af en dæmon og derfor har udviklet en appetit både for æbler, kyllingelår og menneskekød. Men helt ærligt en seng. Det er da for h... det mest tamme monster nogensinde.
Det hjælper så ikke, at det mest skræmmende ved sengen er gule sæbebobler og høje smasklyde.
Lam, tam og meget, meget stillestående.
The Newborn
The Newborn (Alien 4)
"Xenomorfen" fra Alien er ikke overraskende med på listen som et af de mest uhyggelige monstre i filmhistorien (hvor højt det ligger på listen kan du se i M! 129).
Og Xenomorfen fungerer fremragende - sort kitin-panser, dobbeltgebis, insekt-hvislen og ondt, ondt smil. Desværre har de glemt det i Alien 4, da de introducerer "The Newborn", der besidder det værste fra xenomorfen parret med menneske-egenskaber. Man tænker dronningen fra Aliens, bare værre.
Desværre er "The Newborn" en dårlig hvid, blævret sag med store øjne og hang til at tude som en baby. Den knuser et par kranier, men er grundlæggende bare tam og sørgelig.
Største antiklimaks evah!
Reptilicus
Reptilicus I og Reptilicus II (Reptilicus (DK) og Reptilicus (US))
Prisen som det tammeste danske monster nogensinde går uden tvivl til dræberøglen (erne) Reptilicus, fra den dansk-amerikanske co-produktion 'Reptilicus'. Reptilicus blev i sin tid produceret i både en udgave til det danske marked og en til det amerikanske marked og det betød, at det ikke blev heeelt den samme film eller heeelt det samme monster i de forskellige udgaver (en af dem kan flyve, en af dem kan sprøjte grønt slim).
Frygt dog ej: Begge udgaver af Reptilicus er Lamme (med stort L)
Reptilicus er en mægtig pap-mache øgle/drage/dinosaur, der bliver vakt til live, da en flig af dens hale blive gravet frem fra undergrunden. Før du kan nå sige 'godzilla' er halefligen vokset til en grøn dræberøgle med stor lyst til at trampe på den nærmeste storby: København. Men i modsætning til sin radioaktive japanske storebror, er det ikke ligefrem fordi, det er respekt, Reptilicus indgyder.
Dette ti minutters resume viser alt, hvad du behøver at vide om den amerikanske udgave af filmen:
I resumeet går du dog glip af Dirch Passer, der performer dette muntre indslag i den danske udgave:
Klasse.
Dræberkaniner
Dræber-kaniner (Night of the Lepus)
Små pelsklumper med bløde næser og store øjne er måske ikke mest oplagt omdrejningpunkt for en gyser-film -men det er ikke desto mindre de muterede modstandere i Night of the Lepus fra 1972.
Hemmelige dyreeksperimenter og dårlig laboratoriesikkerhed får en lokal kaninbestand til at vokse fra Stampe til Cujo-størrelse og blive nogenlunde lige så blodtørstige. Og nå ja, så formerer dig som... kaniner. Kunne være skræmmende, hvis det ikke var så utroligt lamt at se kaniner gå amok.
Dræbertræ
Dræbertræ (The Guardian)
I 70'erne stod William Friedkin for en af de mest ubehagelige gyserfilm i filmhistorien: The Exorcist. Desværre var hans evner ikke ligefrem længere på toppen, da hans skulle redde filmen The Guardian fra 1990.
I the Guardian er en kvindelig druide sat til at vogte et ældgammelt ondt træ. Et træ, der kræver menneske-ofre. Helst små, fede babyer. Der er jo tydeligvis lagt grobund for en klassiker... ung sexet kvinde løber halvnøgen rundt, stjæler babyer og ofrer dem til et træ. Et træ, der godt nok svinger med sine grene, knurrer ondskabsfuldt og kæler for druide-damen med sine rødder, stamme og kviste. Oh la la. Kviste. Rwaaawr.
Jep, det er ikke særligt sexet og det er absolut ikke særlig skræmmende.
Kvinde fræk. Træ dumt.
dræberråcreme
Dræberråcreme (The Stuff)
Nogle minefolk opdager ved et tilfælde en uskyldigt udseende masse, der minder om en blanding mellem råcreme, flødeskum og smeltet vanilleis. Det smager desuden sødt og er temmelig vanedannende. Så der er jo ikke noget mere naturligt, end at man smækker det i bægre og sælger det i supermarked.
Hvad de smarte reklamefolk desværre har glemt at fortælle er, at "The Stuff", som cremen bliver kaldt også er levende... og absolut ikke venligtsindet.
Desværre har de fleste sølle mennesker på det tidspunkt spist sig mætte i cremen med nogle meget ubehagelige følger - de er ikke længere dem, der spiser, men dem der bliver spist.
Uhhhhyggeligt.
Dræberråcreme. Nej, det er ikke særligt skræmmende.
Ro-Man
Ro-Man (Robot Monster)
Kult-filmen Robot Monster fra 1953 er ikke bare kendt som en af de lammeste film nogensinde, men den har også den tvivlsomme ære, at ligge inde med et af de lammeste monstre nogensinde - "Ro-Man".
Der er ellers ikke noget i vejen med Ro-Mans blodtørst. Udover en lille håndfuld overlevende har han slagtet alle mennesker på jorden med sin skræmmende dødsstråle, for at klargøre jorden til hans folks store invasion.
Desværre er Ro-Man i sig selv en virkelig ynkelig og ensom sammenblanding af en gorilla dragt og en rumhjelm, der ikke indgyder respekt overhovedet (skuespilleren blev valgt fordi han selv var i besiddelse af gorilla-dragten).
Så pinlig at den er sjov.
Gulvtæppe
Sultent gulvtæppe (The Creeping Terror)
Filmen The Creeping Terror fra 1964 har ligesom Robot Monster fået et ry som en af de dårligste film nogensinde... og det er med god grund. Det er dog ikke en gorilla med rumhjelm, der dræber og hærger, men derimod en stor klump gulvtæpper.
Desværre for filmfolkene bag The Creeping Terror blev det oprindelige kostume stjålet før optagelserne skulle begynde - og derfor måtte de kreative sjæle sy noget sammen, der minder om tilbudsdag i Tæppeland. Det er ikke bare pinligt, men "monsteret" snegler sig af sted, så ofrene bliver nødt til at stå stille, for at de kan blive spist.
Ikke særligt skræmmende.
Vegetartrolde
Vegetartrolde (Troll 2)
Rosinen i pølseenden på denne jammerlige samling af deprimerende filmpinligheder må være troldene fra den italienske film Troll.
Troldene er nogle halvstore skarn med masker, der ikke kan bevæge sig og kluns af dårligt sækkelærred. Uheldigvis for dem spiser de kun planter, så for at høste os mennesker skal de lige først forvandle os til planter. Og vi bliver kun forvandlet til planter, hvis vi spiser dertil indrettet mad. Det forsøger de blandt andet at gøre mod en uvidende familie.
Omstændeligt og forvirrende og pure ødelagt da familiens lille purk tømmer sin blære ud i den forgiftede mad. Ehm, lige præcis den del var måske lidt genialt.
