Magasinet M!

Tusindvis af nisser har invaderet Jans hjem

Det er ikke alle mænd, der som nåsåeren Benny i 'The Julekalender', hader nisser. De fleste har vel et meget afslappet forhold til dem. Og så er der mænd som Jan, der simpelthen bare elsker nisser!

Ser du Jans hus, er du ikke et sekund i tvivl om, at Jan ELSKER julen. Faktisk er han så begejstret for julen, at han finder pynten frem allerede i oktober. 

ANNONCE
Her er Jan. Foto: DBA Guide - Tusindvis af nisser har invaderet Jans hjem Her er Jan. Foto: DBA Guide

Nu det jul igen. Og nu det jul igen. Og julen varer lige til påske... Den gamle julesang passer perfekt på Jan Millan Thøgersens.

I Gørding, tæt på Esbjerg, går julen ikke ubemærket hen - for allerede i oktober er 62-åriges Jans hus oplyst af julelys og blinkende rensdyr, så det ikke er til at overse.

Det er ikke kun udendørs, Jans jule-entusiasme har sat sine spor. Indenfor vrimler det med nisser i tusindvis, der sidder på spring i hvert et rum - selv ude på badeværelset. Det skriver DBA Guide.

ANNONCE
Jans begejstring for julepynt tog for alvor fart efter han og Maria blev gift i 2004. Foto-DBA Guide - Tusindvis af nisser har invaderet Jans hjem Jans begejstring for julepynt tog for alvor fart efter han og Maria blev gift i 2004. Foto-DBA Guide

Jans kone blev noget overrasket, da…

Med den store samling af julepynt Jan har erhvervet, skulle man tro, at han havde samlet i en evighed - men det har han ikke. Faktisk kom Jans glæde for nisser en smule bag på hans kone, Maria.

"Mange siger, at jeg burde have vidst, at han ville gå over gevind, men det startede først, efter vi blev gift," fortæller Maria smilende til DBA Guide.

Da Jan og Maria blev gift i 2004, modtog de to turtelduer en gran-guirlande, der blev starten på julepynts-samlingen. Siden har hjemmet i Gørding givet husly til alle nisser i miles omkreds.

ANNONCE
Samlingen rummer julepynt for alle aldre og hver en smag. Foto-DBA Guide - Tusindvis af nisser har invaderet Jans hjem Samlingen rummer julepynt for alle aldre og hver en smag. Foto-DBA Guide

Der er drillenisser - og så er der de frække nisser

Der er julepynt for hver en smag i Jans samling. Til at underholde de mindste har Jan et helt kor af syngende bamser. Jan har dog også syngende julepynt til det lidt ældre publikum.

Placeret på bagerste række på den øverste hylde står to letpåklædte nisser. De smider dog gerne endnu mere af tøjet. Trykker du på startknappen bryder de ud i sang og afslutter nummeret både top- og bukseløse.

ANNONCE
Hjemmet i Gørdig  bliver både pyntet op udvendigt og indvendigt. Foto-DBA Guide - Tusindvis af nisser har invaderet Jans hjem Hjemmet i Gørdig bliver både pyntet op udvendigt og indvendigt. Foto-DBA Guide

Der er fest i gaden, når Jan pynter op

Julen starter tidligt hos Jan og Maria - når efterårsferien er overstået, er det nemlig blevet tid til at finde julepynten frem. Først skal ’normale’ nipssager dog fjernes fra hylder og vindueskarme, så der er plads til nisserne.

Selve oppyntningen foregår altid på en helt bestemt måde. Et højhelligt ritual er at smække en jule-CD på anlægget og skrue helt op. Så højt, at naboerne kan høre det.

"Det er til naboernes fornøjelse. I år stod datteren og moren og dansede, da jeg hørte Mariah Carey," fortæller Jan.

Intet er tilfældigt, når nisserne placeres på deres velkendte plads. Jans kone deltager også i oppyntningen, men Jan styrer slagets gang med hård hånd.

"Hvis jeg stiller noget op, går han lige efter og retter lidt til, så det står på den helt rigtige måde," fortæller Maria grinende.

ANNONCE
Nisser i tusindvis har invaderet Jans hjem - Mød en samler
Del

Seneste nyt