Magasinet M!

Velkommen til Jurassic World

I går aftes fik den længe ventede trailer til Jurassic World endelig premiere. Se den voldsomt fede trailer lige her:

Velkommen til Jurassic World

Jurassic Park er undertegnedes all time favorite movie. Efter jeg så Steven Spielbergs mesterværk i biografen i 1993 har jeg altid drømt om at eje en velociraptor som kæledyr. Og ligeså snart man kan klone sådan et kræ, kan du bande på, jeg skal lufte min dino i Fælledparken i København. Og nej, jeg gider ikke ha' den i snor - eller samle dens efterladenskaber op. Jeg tvivler nu også på, at nogen påtaler en mand med en dødbringende kød-æder som kæledyr. 

Så da jeg læste, at den fjerde film i rækken får premiere til næste sommer, fik jeg en mindre orgasme. Gu gjorde jeg så. Og så havde jeg den ikke engang med på vores liste over de mest ventede film i 2015. Toeren var som sådan egentlig okay, men kammer efter min mening over til sidst med King Kong-referencen. 3'eren var sgu bare lidt ligegyldig. Jurassic World ser ud til at lægge sig op af den originale. Det er endelig lykkedes for folkene bag at åbne parken for et publikum - 22 år efter de prøvede - og grusomt fejlede - første gang.

Parken åbner 11. juni.

ANNONCE
Del

Seneste nyt