Magasinet M!

20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes

Vores spilanmelder har kåret de 20 bedste babes i spil nogensinde. Er dit digitale crush på listen?

20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Tina, Kasumi, Ayane ... dem alle!

Fra: Dead or Alive Xtreme Beach Volleyball

Hvad gør man, hvis man er lummer japaner og har lavet en stribe fede kampspil med en lille hær af kvinder med kolossalt store og yderst velanimerede bryster? Man laver da et spil kun med dem, hvor de spiller volleyball iført umuligt små bikinier, og giver spilleren mulighed for at se dem fra alle vinkler og zoome ind og ud efter behov. Jep, det er omtrent lige så usmageligt, som det lyder - og derfor et helt fantastisk koncept! Spillet blev i vid udstrækning beskyldt af pressen for at lefle for laveste fællesnævner og for, at volleyball-elementet ikke var spor andet end en undskyldning for at se næsten nøgne kvinder med kæmpebryster kaste sig rundt i sandet. Vi har stadig svært ved at forstå, hvorfor det er så slemt, men det er nok bare os ..

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 prAlyx Vance

 

Fra: Half-Life 2

Man ville næppe blive overrasket over resultatet, hvis der blev ført statistik over, hvor meget tid Half-Life 2-spillere sammenlagt har brugt på at stirre på Alyx' yderst velformede bagdel med jeans, der er så stramme, at de næsten ser ud til at være sprøjtemalet på den. Alyx er nok mere den tænkende mands babe, for hun forfører ikke spilleren med hverken store bryster eller lumre kommentarer - men hvilken rigtig nørd falder ikke bare lidt for en smuk og veltrænet hackertøs? Det er faktisk sket for ufatteligt mange nørder. Hvis du sidder ned og ikke er sart, så prøv eventuelt at søge på "Alyx Vance XXX" for at se folks kunstneriske udfoldelser. Mængden af "kærlighedserklæringer" er nærmest skræmmende ...

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Bayonetta

Fra: Bayonetta

En heks med langt og levende hår, som hun kan slås med, og som skærmer hendes umuligt lange og slanke krop mod angreb. Nå, ja - og så er hun med sin stramme mine, de små sekretærbriller og hårknolden vel også den største Sarah Palin-lookalike nogensinde set i et spil. Men lad nu ikke dét ødelægge noget, for den smukke heks Bayonetta er en egenrådig ener, der slet ikke ligner de andre - og der skal jo være noget for enhver smag.

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Blood Elves

Fra: World of Warcraft

World of Warcraft har aldrig i sig selv været verdens mest sexede spil, men der blev sat fut i sagerne, da udvidelsen The Burning Crusade udkom, og den nye Blood Elf-race blev introduceret på Horde-siden. Væk var al den opmærksomhed, de lidt kedelige Night Elves tidligere havde fået, for nu vrimlede det pludselig med smukke elverpiger med flammende orange og rødt (der var det igen!) hår, der konstant stod i perfekte actionpositurer. Stakkels Alliance fik den møggrimme Draenei-race, så vi kan vist hurtigt afgøre, hvem der vandt i dén afdeling. For the Horde!

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Rayne

Fra: Bloodrayne

Man kan jo ikke lave en liste over spilbabes uden mindst én vampyr. Og nej, vi er bestemt ikke til alle de moderne Twilight- og True Blood-flæbevampyrer - vi er mere til badasses af den helt gamle skole. Vampyrjægeren Rayne er morderisk og skræmmende effektiv med sine våben og kombinerer sine evner med at se latterligt godt ud. Rayne trykker ganske enkelt på alle de helt rigtige knapper og er til enhver tid velkommen til at besøge M!-redaktionen og tage en bid eller to.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Candy Suxxx

Fra: Grand Theft Auto

Navnet er i forvejen en kæmpe fuckfinger til alle feminister - men ellers havde de nok råbt op, da de så denne rødhårede (dem er der nogle stykker af!) pornostjerne iført en bikini, der forestiller det amerikanske flag. Undskyld, tidligere pornostjerne, for hun har faktisk lagt lagenkarrieren på hylden - lidt ligesom virkelighedens pornostjerne Jenna Jameson, der har lagt stemme til Candy. Og spillede du Vice City på pc, har du med garanti også prøvet at indtaste snydekoden "iwantbigtits" for at få lov til at spille Candy Suxxx? Nej? Det var bare os, fordi vi er nogle perverse stoddere? Okay, så.

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Christie Monteiro

Fra: Tekken

Den eneste figur i Tekken, vi aldrig beklager os over at få bank af, for vi har altid den undskyldning, at vi bare sad og gloede betaget på hende, mens hun delte håndmadder ud. Denne brasilianske skønhed kombinerer en gudindes krop med stor charme og har med statsgaranti vundet mangt et gamer-hjerte.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Cortana

Fra: Halo 4

Det er jo spil, vi har med at gøre, så lad os endelig også lige få en AI med på listen, for Halos Cortana er så hot, at det halve kunne være nok. Hun har ganske vist ikke nogen fysisk krop, nogen kan få glæde af, men lur os, om hologramprojektionen af hende ikke giver Master Chief lumre tanker inde bag hjelmvisiret. Og hun måtte altså også gerne invadere vores neurale netværk ...

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Faith Connors

Fra: Mirror's Edge

Hun kunne lave umulige spring mellem bygninger og parkourløbe hen over tage med en behændighed som en panter - og se hamrende godt ud imens. Faith var en dejligt anderledes spilheltinde med et både pudsigt og fascinerende halvt europæisk, halvt asiatisk udseende. Japanerne skulle efter sigende synes, at hun var tudegrim, men her i Vesten var der altså ikke mange, der klagede.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Joanna Dark

Fra: Perfect Dark

Eller "Gadgetgirl", som hun måske snarere skulle kaldes. Denne kvindelige udgave af James Bond er indbegrebet af cool - og så hjælper det også helt klart, at vi er store fans af højteknologiske kropsnære kampdragter. Hun er ekspert i spionage, kamp og hemmelige missioner, og hun har det helt perfekte og forførende femme fatale-udseende, der kan gøre enhver mand blød i knæene. Lav nu bare dén film med Scarlett i hovedrollen, en eller anden!

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Lara Croft

Fra: Tomb Raider

Der er næsten ingen hverken over eller ved siden af frk. Croft, som nu har underholdt os i op mod 20 år i en række spil med mere eller mindre overdimensioneret anatomi. Lara har i årevis holdt faklen højt for kvindelige spilhelte - og har i dén grad også stået for skud for at reducere kvinderoller i spil til blot at tilfredsstille våde teenagerdrømme. Uanset hvad er den nye og yngre version af den klassiske heltinde i det nye Tomb Raider-spil i den absolutte top på vores liste over de største spilbabes nogensinde. Lara har format, hun er intelligent, hun har kurver de helt rigtige steder - og så er hun så ferm med våben, at hun får Rambo til at ligne en lille tøs. That's our girl!

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Lula

Fra: Lula: The Sexy Empire

En forretningssimulation, hvor spilleren indtager rollen som pornofilminstruktør. Ja, der var ikke et øje (eller lagen) tørt, da Lula indtog spilmarkedet med stor ... charme og personlighed i slutningen af halvfemserne. Mandlige spillere fik naturligvis straks øjnene op for hendes iøjnefaldende proportioner, der stemte fuldstændigt overens med alle drengenørders opfattelse af den perfekte kvindekrop, men spillet var faktisk også ganske skægt. Hele turen fra lavkvalitets-videooptagelser på snuskede motelværelser og hele vejen op til Lulas store seximperium var fyldt med humor og satire over pornobranchen, som de senere spil i serien havde svært ved at leve op til. Og den gamle tegnede Lula er og bliver langt mere sexet end de 3D-renderede lolitadukkemodeller af hende fra efterfølgerne.

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Nariko

Fra: Heavenly Sword

Yndefuld som en balletdanser og voldelig som God of War-Kratos på steroider. Og vel nok spilhistoriens frækkeste rødtop med kæmpestore ... grønne øjne. Heavenly Sword-heltinden Nariko er faktisk en digitaliseret udgave af skuespillerinden Anna Torv, der senere blev kendt som Olivia Dunham i tv-serien Fringe, og det skader jo heller ikke det fjerneste.

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Nova

Fra: StarCraft

"Hvaba'?! Hvad med Kerrigan?!", spørger du sikkert forundret. Vi er kede af at måtte skuffe, men for det første har hun altså været et ulækkert rummonster i alt for lang tid, til at vi kan ignorere det, og for det andet er hun altså optaget. Og vi vil helst ikke bide skeer med Jim Raynor, der slår os som en pænt jaloux kæreste. Men de, der spillede det gamle StarCraft fra 1998, vil utvivlsomt huske den latterligt lækre Ghost-soldat November Annabella Terra, også bedre kendt som "Nova". Hun skulle faktisk have været hovedpersonen i StarCraft: Ghost - den shooter, som Blizzard aldrig fik udgivet - og hun fik desværre heller ikke en plads i StarCraft II, så vi må nøjes med blot at sende hende mange kærlige tanker. Also: Dat ass.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Princess Daphne

Fra: Dragon's Lair

Den flotte håndtegnede grafik og det glimrende stemmeskuespil kunne ikke rigtigt fjerne opmærksomheden fra, at Dragon's Lair var et temmelig dårligt spil. Men det havde alligevel ét stort trækplaster: Den smukke Princess Daphne, som mangen en ung knægt med garanti gerne havde gået gennem både ild og vand og tæsket adskillige drager for at se uden tøj på dengang i firserne. Måske var det, fordi spildesignerne brugte Playboy-blade som inspiration, da de tegnede den smukke Daphne - hun skilte sig i hvert fald ud som en af de første rigtigt lækre spildamer, som med garanti har indbragt mange 25-ører i den gamle Dragon's Lair-arkademaskine.

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Rubi Malone

Fra: Wet

Spillet var måske lettere forglemmeligt, men den sorthårede heltinde Rubi brændte sig for altid fast i vores hukommelse med sin benhårde attitude, sine yderst overbevisende evner med både sværd og skydevåben og sine akrobatiske udfoldelser. Hvis du prøver spillet og synes, at hendes stemme lyder mærkeligt bekendt, så er det, fordi den kommer fra skuespilleren Eliza Dushku, som du måske kender som Echo fra Joss Whedons tv-serie Dollhouse.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
Samantha Fox

Fra: Samantha Fox Strip Poker

Alle gamle gamere har været forbi denne klassiker, som sikkert har været mange anspændte teenagenørders første oplevelse med en nøgen kvinde i midten af firserne. Hvis de altså nåede så langt, for Sammy var så djævelsk god til at spille poker, at nogle - har vi hørt - ligefrem fandt det nødvendigt at bruge snydekoder for at overtale hende til at smide kludene. I dag, hvor det nærmest er obligatorisk for alle store kvindelige musikere at lave alt fra nøgenbilleder til "private" hjemmevideoer kan nogle nok sidde og undre sig over, hvad der var så fedt ved at se en britisk musikdøgnflue klæde sig af på en gammel monokromskærm (hun var faktisk vist i gråtoner i C64-udgaven). Men tag bare vores ord for, at det var kæmpestort dengang!

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
 Samus Aran

Fra: Metroid

Selvom denne kvindelige Nintendo-dusørjæger det meste af tiden er indkapslet i sin kampdragt, har de sjældne glimt af hende været særdeles tilfredsstillende for de vedholdende fans af den gamle Metroid-spilserie. 8-bit-grafikken i det første spil var ikke just fotorealistisk, og fantasien skulle gøre en del af arbejdet, men det var alligevel store sager, da den spilfigur, man helt frem til slutningen af det originale spil troede var en mand, viste sig at være en kvinde. Og endda en temmelig flot én af slagsen iført bikini. Man kommer faktisk generelt utroligt langt med kvinder i bikini i spil. Hvis du i øvrigt er interesseret i at se, lige præcis hvor meget Nintendo-nørder har savlet over hende i tidens løb, så lav en Google-søgning på hendes navn, og se den overvældende mængde af lumre hentai-pornotegninger ogcosplay-tøser.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
Tanya Adams

Fra: Command & Conquer: Red Alert

Ja, det er måske lidt snyd at sætte en "rigtig" kvinde på listen her, men vi synes alligevel, at Jenny McCarthys optræden som agenten Tanya i Red Alert-spillene er mindeværdig på så utroligt mange punkter (vi kan komme i tanke om mindst to, og den ene er ikke hendes fantastiske evner som skuespiller). Faktisk blev Tanya oprindeligt spillet af først Tanya Brassie i det første Red Alert og dernæst af Kari Wührer i Red Alert 2 (som var datter af den originale Tanya), hvorefter smukke Jenny McCarthy tog over i 3'eren. Og pludselig gjorde Tanya meget blond, men det klagede vi jo selvfølgelig ikke over.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
20 dejlige digitale damer: Her er de lækreste spil-babes
Zoey

Fra: Left 4 Dead

Nu er der jo bestemt ikke hverken noget attraktivt eller sexet over zombier (du dér omme på bagerste række kan godt holde op med at stønne og smutte omgående!), men Zoey fra det første Left 4 Dead bed sig alligevel fast i nørdernes hjerter og ... ja. Den største hyldest, der kan overgå en kvindelig spilfigur, er vel nærmest, at mandlige spiller bliver så opstemte, at de finder det nødvendigt at lave en "nude mod" og dele den med resten af den lumre nørdverden, og denne tvivlsomme ære skød således Zoey mod berømmelsens tinder.

 

 

Få din daglige dosis spilnyheder på gameplay-online.dk lige her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt