Magasinet M!

4 modetrends, vi håber ALDRIG slår igennem

Peniskjoler, højhælede støvler til mænd og andre hjernedøde modetrends fra det store udland. Vi håber ikke Copenhagen Fashion Festival gør dem kunsten efter.

4 modetrends, vi håber ALDRIG slår igennem
  Mandekjoler med hul til penis

Den amerikanske goth-designer med de parisiske rødder, Rick Owens, er kendt for at rykke ved grænserne, når han sæson efter sæson sender sine mandlige modeller ned ad catwalken iført oversize shorts, der nemt kunne huse en syrisk flygtninge-familie, eller sneakers, der går op til lårene. På trods af dette har han en enorm fanskare, der køber nærmest alt, hvad han sender på gaden.

Derfor håber vi dælme, at hans fanboys husker underbukserne, når de trasker ned ad strøget iført en Rick Owens peniskjole.

 

Anslået pris for at ligne en blotter: 10.000 kr.

ANNONCE
4 modetrends, vi håber ALDRIG slår igennem
  8 cm-høje hæle - til mænd

Designeren Hedi Slimane overtog styringen i det franske modehus Yves Saint Laurent tilbage i 2012. Det første han gjorde, som chefdesigner for det franske mærke, var at aflive 'Yves' og smide et 'Paris' efter Laurent. Det faldt ikke i god jord hos tilhængerne af det klassiske mærke, der blev grundlagt helt tilbage i 1961.

Mange beskylder Slimane for at være kedelig og forudsigelig, når han sæson efter sæson sender sine tændstik-tynde rock 'n' roll-drenge ned ad catwalken iført ultra stramme jeans og mørke læderjakker. Så måske han tænkte, han blev nødt til at gøre noget uforudsigeligt og sende noget totalt ubrugeligt ned ad catwalken til søndagens modeshow? Mission accomplished.

 

Anslået pris for at ligne en (modebevidst) transvetit: 7.000 kr-

ANNONCE
4 modetrends, vi håber ALDRIG slår igennem
   Ny hårtrend til Givenchys modeshow

40 årige Riccardo Tisci har fået støvet det franske modehus godt og grundigt af, efter han blev udnævt til chefdesigner hos Givenchy tilbage i 2008. Men det var først under Kanye West og Jay-Z's Watch The Throne-tour i 2011/2012, at modemærket kom på alles læber. Den italienske designer havde nemlig designet to t-shirts specielt til denne tour - en til Kanye og en til Jay-Z. Kendetegnet ved disse t-shirts er oversize-størrelsen og printet. 

Og nu hvor succesen med de printede t-shirt er ved at bide modehuset i røven (man gider jo ikke være for maintream eller populær), ser det ud til, at chefdesigner Tisci forsøger at fjerne fokus fra print til - en fucked up frisure.

 

Anslået pris for at ligne noget, der er løgn: 150 kr. hos din Nørrebro-frisør.

ANNONCE
4 modetrends, vi håber ALDRIG slår igennem
  Få stil som en 90-årig enke.

Vi forstår ikke det der 'Haute Couture'. Amerikanske Thom Browne laver egentlig nogle meget fine og klassiske skjorter, bukser og sko. Men når han sender modellerne ned ad catwalken, skal de åbenbart helst ligne gamle kvinder, der er til begravelse.

 

Anslået pris for at ligne en trist, gammel dame, der har mistet sin mand gennem 70 år: 3.000 kr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt