Magasinet M!

Alienware har afsløret verdens første 55" OLED gamerskærm, og den er vild!

55" Freesync med 120 Hertz og 4K

Det er ikke hver dag, at Dell-ejede Alienware kan diske op med noget der er en verdensnyhed, men det er altså sket under spilmessen Gamescom i Køln. 

Den nye skærm, der hedder AW5520QF er verdens første dedikerede gamer 55" OLED gamer-monitor. 

Skærmen kommer selvfølgelig med 4K UHD opløsning, med en opdateringshastighed på 120 Hertz og kun et halvt millisekunds responstid, takket være AMD Radeon Freesync. 

ANNONCE
Alienware har afsløret verdens første 55" OLED gamerskærm, og den er vild!

Skærmen er pakket ind i Alienwares nye Legend-design, der mere afdæmpet og knapt så udenjordisk, som tidligere tilfælde. 

Alienware har udstyret skærmen med DisplayPort, tre HDMI-porte, fire USB-indgange, en jack-indgang og audio out. 

Oven i købet, og nok mest fordi tv'et er så stort, er der selvfølgelig også en fjernbetjening med. 

Det er værd at bemærke, at skærmen ikke er et dedikeret tv, men du kan selvfølgelig koble både PC eller konsoller på dyret, og streame lige hvad du har lyst til at indtage - dog uden HDR-funktion. 

Skærmen rulles i handlen i løbet af efteråret. Vi afventer danske priser - men den amerikanske pris lander på $ 3999,99 - Så et sted mellem 25.000 og 30.000 er nok ikke en urealistisk pris for dette monster. Men hey, aldrig gå ned på udstyr?

ANNONCE
Del

Seneste nyt