Anmeldelse: Watchmen

En genre der i de seneste år virkelig har bidt sig fast, er superhelte-filmene. X-Men, Ironman, Superman, Batman, Hulk, Fantastic Four, Spider-man, bare for at nævne et par af de superhelte, der er født som tegneserier, men som har sprunget over til filmens verden. Som tiden er gået, har superhelte-filmene dog forvandlet sig fra, at være simple de-gode-mod-de-onde fortællinger, til dybe og filosofiske film (blandet med en masse røvsparkende action). Watchmen er sidstnævnte slags superhelte-film, men minder alligevel ikke om noget du har set før.

Året er 1985. Nixon er stadig præsident i USA og har vundet Vietnamkrigen. Rusland og USA er milimeter fra, at udslette jorden i en verdensomspændende atomkrig. Siden 1930'erne har almindelige mennesker iklædt sig farverige kostumer og masker - selvudråbte superhelte. Der fandtes ingen egentlige, overnaturlige superhelte, indtil en uheldig videnskabmand i 1950'erne blev fanget i sit eget eksperiment og blev forvandlet til en gigantisk selvlysende blå mand, der kan bøje tid og sted som det passer ham. Denne ultimative superhelt, har fået navnet Dr. Manhattan. Med tiden har flere af de selvudråbte superhelte mistet fokus og flere af dem er endt med, at gøre mere ondt end godt. Derfor har den amerikanske regering nedlagt forbud mod superhelte. De fleste er derfor gået på pension. Men nu er året 1985 og Watchmens historie kan gå igang.

Men at opsummere hvad denne historie egentlig handler om, er håbløst. Den er så lang og indviklet, at du hurtigt ryger af i svinget, hvis du ikke kender tegneserien i forvejen. Kort fortalt finder en gruppe eks-superhelte, der førhen gik under navnet The Watchmen, ud af, at nogen er ude på at slå dem ihjel. Af forskellige individuelle årsager, beslutter de sig derfor, at hoppe i kostumerne en sidste gang og gøre kål på hvem end det er, der er ude efter dem. Det lyder simpelt, men det er det ikke og det er nok også filmens største problem. Alan Moore, der tilbage i 1985-86 skrev Watchmen-tegneserien, havde netop som mål, at skrive en historie, der var umulig at filmatisere. Et af hans våben var, at flette en meget lang række sidehistorier (der endda foregår på forskellige tidspunkter) sammen til én stor historie. Af respekt for kildematerialet, og fordihovedhistorien ellers ikke havde givet mening, har instruktøren Zack Snyder bibeholdt mange af disse sidehistorier. Resultatet er, at filmen bliver et stort rod, for dem af jer der ikke kender den i forvejen. Du skal derfor væbne dig med tålmodighed og et åbent sind, inden du går igang med Watchmens 155 minutters film. Heldigvis er der rigtig mange grunde til at blive hængende så længe.

For Watchmen er en fuldstændig grotesk flot film. Visse scener bør gå over i historien, som noget af det bedste og flotteste der nogensinde er lavet. Ja, der er lidt for mange øjeblikke med højpandet new age-pladder og fesen lommefilosofi, men der er også øjeblikke med fuldstændig sublim filmkunst. Og så er der masser af hårdkogt action, hvoraf Rorschach leverer noget af det bedste. Især hans tur i fængsel, giver den lille fyr chancen for, at sætte nogle kødheste på plads (eller bare skære deres arme af).

Det Watchmen egentlig gør, er at sætte konceptet om en superhelte-film på hovedet. De gode er ikke så gode, de onde er ikke så onde og verdens eneste egentlige supermand, er fuldstændig ligeglad med menneskeheden. Det er blevet til en film, der er mere interessant, end den er egentlig spændende. Netop fordi filmen hopper sådan rundt i sin enorme historie, er det meget svært, at identificere sig med nogle af hovedrollerne. Det gør det til en passiv oplevelse at se Watchmen, selvom den unægteligt er flot. Filmen mangler altså nogle helt basale elementer, der gør, at man bliver grebet af den.

Når det er sagt, så bør du virkelig onde dig selv, at se denne film, for den er sindssygt flot og så bare for at opleve, hvor vildt ambitiøs, den egentlig er. Der er dog nogle ting du kan gøre, for at forøge din fornøjelse. For det første er det en fordel, at ha' læst tegneserien. For det andet SKAL du ha' set nogle andre, mere traditionelle superhelte-film. Og for det tredje, og vigtigst, så sæt dig i biografsædet med et meget åbent sind. Opfylder du bare ét af disse krav, så skal Watchmen nok blive en stor oplevelse.

Karakter: 4/6