Bad Boys 4: Will Smith og Martin Lawrence tager kampen op mod korrupte kolleger
Den sidste trailer til Bad Boys: Ride or Die er landet
Fire år efter den populære actionkomedie-franchise blev genoplivet med Bad Boys for Life, er Will Smith og Martin Lawrence tilbage for at tage fat på et nyt eventyr.
Denne gang er deres karakterer på flugt, efter deres afdøde kaptajn bliver anklaget for at være korrupt. Med få uger til premieren på Bad Boys: Ride or Die, har Sony Pictures afsløret den endelige trailer for filmen.
Traileren går direkte til kernen af den nye historie, hvor Mike Lowery (Smith) og Marcus Burnett (Lawrence) står overfor en træls åbenbaring: Deres tidligere kaptajn, Conrad Howard (Joe Pantoliano), bliver posthumt anklaget for korruption. Men en efterladt videobesked fra Howard antyder, at den virkelige korruption stikker dybere i Miami Police Department, og at nogen indefra havde gjort det af med ham.
Bad Boys: Ride or Die får dansk biografpremiere den 6. juni 2024.