BMW fejrer 35-års jubilæum for M5 med ny limited edition
Kun 350 på verdensplan!
BMWs M5 Sedan så for første gang dagens lys tilbage i 1984, hvor den klassiske bil for alvor blev en del af gadebilledet. I år kan det tyske bilfirma fejre 35-års jubilæum for deres originale 282 hestekræfters M5.
Og for at fejre det har de lanceret en limited edition af modellen kaldet 2020 BMW M5 Edition 35 Years.
Modellen er baseret på M5 Competition og har 617 hestekræfter og går 0-100 km/t på 3,1 sekunder - topfart på 304 km/t.
De tekniske aspekter er stort set de samme som Competition-modellen, og variationerne er mest af alt på den visuelle front. Modellen har fået et Frozen Dark Grey II-paint job i metallic look, grafitgrå fælge og sort Merino-læder på interiøret.
Prisen ligger på ca. 800.000 før danske afgifter, men man skal være hurtig - der bliver kun produceret 350 styk på verdensplan!
Tjek den ud i galleriet.