Magasinet M!

Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde

Husker du Roger? Nu er muskelbundtet tilbage - og han har ikke fået færre muskler.

Tilbage i 2006 var Roger blot en lille unge, som lige var blevet gjort forældreløs, da hans mor blev offer for en af de mange biler, der hvert år slår hundredevis af kænguruer ihjel. Herefter tog dyrpasseren Chris "Brolga" Barns Roger til sig. I dag er Roger både et gigantisk (med tryk på gigantisk) internetfænomen og et tilløbsstykke for de mange gæster, der hver dag besøger The Kangaroo Sanctuary i Alice Springs i det centrale Australien.

Det skriver avisen The Mirror.

ANNONCE
The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook

På sit seneste portrætbillede, som naturreservatet i fredags delte på Facebook, står han og flexer på alle fire ben. I billedteksten skriver The Kangaroo Sanctuary:

"Efter endt sommerferie åbnede vi i denne uge op for vores guidede solnedgangs-ture igen. Her er Roger, der nyder opmærksomheden fra de besøgende."

Kæmpen Roger måler 2 meter og 7 centimeter, vejer hele 89 kilo og har samme instinkt og styrke som en kick-bokser - en ting, der ligger til den røde kænguru-art. Han træner hver dag, hvilket inkluderer øvelser som at knuse bliktønder.

ANNONCE
The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook
The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook

Desuden er Roger ikke bange for at lade folk vide, når han er utilfreds med noget. Faktisk er en af hans yndlingsbeskæftigelser at jagte den dedikerede dyrepasser, "Brolga", hver gang han "invaderer" kænguruernes territorium. En ting, som han instinktivt gør, fordi "Brolga" er en "han". Det gør nemlig, at Roger ser ham som en konkurrent i forhold til at finde en mage blandt hun-kænguruerne. For Roger handler det om at blive alfa-hannen i kænguruflokken.

"Lad være med drive gæk med en rød kænguru. De vil sprætte dig op? eller det, der er værre," siger "Brolga" til The Mirror (formentlig med et glimt i øjet).

ANNONCE
The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook
The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde The Kangaroo Sanctuary Alice Springs / Facebook

Men hvis du tror, at Roger har stukket sine fingre for langt ned i steroide-dåsen, kan du godt tro om igen. For selvom han skiller sig ud fra mængden, hænder det, at kænguruer bliver så store.

Tidligere på måneden blev et anden kænguru-monstrum spottet på Australiens østkyst. En kænguru, der har fået tilnavnet Big Buck. Denne fætter er dog en del lavere end Roger, men hvad Big Buck mangler i højden, råder han bod på med sine 95 kilo.

Big Buck skabte en del panik, da han dukkede op på legepladser, stier og på en golfbane i en by nær Brisbane.

ANNONCE
Channel 7 - Bodybuilder-kænguruen Roger er tilbage - stærkere og større end nogensinde Channel 7
Del

Seneste nyt

Annonce