Call of Duty er på vej til din smartphone
Med Battle Royale-mode
Diablo: Immortal er ikke det eneste spil, der udvikles for Activision Blizzard af kinesiske Tencent.
Activision har nemlig i dag annonceret, at de sammen med Tencent er på vej med en eksklusiv Call of Duty udgivelse, der er udviklet specielt til Android og iOS.
Det nye spil hedder Call of Duty: Mobile.
Call of Duty: Mobile
Call of Duty er tidligere blevet udgivet som smartphone-spil i Kina, men den nye titel er første gang, dette prøves i vesten.
Ifølge Activision kommer det nye spil til at levere en flydende, first-person oplevelse, der blandt andet bringer Team Deathmatch, Search and Destroy og Free-For-All til mobilen. (Traileren teaser også en mobil version af CoDs Battle Royale: Blackout.).
Ligeledes lanceres spillet med en række af spilseriens ikoniske maps: Nuketown, Crash og Hijacked m.fl.
Spillet tager også andre klassiske Call of Duty træk i brug: character-customization, kendte våben, kill- og scorestreaks og custom loadouts.
Der er endnu ingen lanceringsdato på spillet, men tjek traileren ovenfor, og se om det er noget for dig.